De förste 5 Runer, som er til venstre for de förste 3 Prikker,
synes at maatte læses
ᛁᚢᚦᛁᛅ iuþin.
Paa Rune 3 þ gaar den krumme Sidestav oventil ud fra den rette Stavs Top og gaar ned til dennes Basis. Væsentlig samme Form af þ findes ofte paa Rök-Stenen (fra c. 900). Den forekommer ogsaa paa Gursten-Stenen i Tjust, som har Indskrift af samme Type som Rök-Stenens. I Indskrifter, som er skrevne med en senere Form af den længere Rækkes Runer, forekommer ligeledes en lignende Form af þ af og til. Saaledes i Myklebostad-Indskriften B (Norg. Indskr. I 330). En liden Amulet-Sten fra Valby ved Kjöbenhavn (Wimmer, Runenscbrift S. 77) har þ med kantet Sidestav, som gaar fra den lodrette Stavs Top til dens Basis. Denne Indskrift synes at være fra 8:de Aarh. Paa Reistad-Stenen (Norg. Indskr. I 217 f.) gaar den kantede Sidestav paa þ ud fra den lodrette Stavs Top og naar næsten ned til dennes Basis.
Rune 4 og 5, hvis Stave er krummede, er allerede af Lektor Brate læst som ᛁᛅ in. Tværstregen strækker sig helt fra Rune 4 og, om end lidt svagere, til den överste af de 3 Prikker (dog ikke paa Tegningen). Dette taler mere for her at læse in som to Runer end h som en Rune. Sproglige Grunde taler endnu mere for in og imod h.
I den ældre Runeskrift skraaner Tværstregen paa n-Runen ofte nedad mod Indskriftens Begyndelse; se Wimmer, Runenscbrift S 106 Anm.; Norg. Indskr. I 7. Denne Runeform förekommer endnu i sene Indskrifter, saaledes paa Stenene fra Björketorp og Stentofta i Bleking. Men i den yngre Runeskrift bruges ikke længere denne Runeform.
Til höire for de 3 Prikker er en af 3 Runer sammensat Binderune (Rune 6). Den af disse 3 Runer, der staar paa samme Basis som Indskriftens övrige Runer, er en for den længere Runerække eiendommelig Rune: ᛗ d.[1] Ganske samme uoprindelige Form af d (i hvilken Tværstregerne ikke paa langt nær naar til de lodrette Staves Top og Basis) findes blandt den længere Rækkes Runer 3 Gange paa Rök-Stenen. I angelsaksisk Runeskrift er denne Form af d sædvanlig. Rök-Indskriften er den yngste af alle nu kjendte nordiske Indskrifter, som udtrykker virkelige Ord ved Runer af den længere Række. Den nævnte Overensstemmelse i d-Runens Form
- ↑ Her kan ikke læses e, da e aldrig har denne Form.
