Sida:Svenska fornminnesföreningens tidskrift (IA svenskafornminne1112sven).pdf/125

Den här sidan har korrekturlästs
117
EN NYFUNDEN GOTLANDSK RUNESTEN.

mellem Rök-Indskriften og Roes-Indskriften synes altsaa at godtgjöre, at den sidste ligeledes er en af de alleryngste Indskrifter med de ældre Runer. Sammenlign hermed Bemærkningerne om Formen af þ-Runen i det foregaaende. En anden Bestanddel af Rune 6 er skreven under d, idet denne Runes höire Stav er forlænget nedad, og ud fra denne Forlængelse gaar til höire en nedad skraanende krum Stav. Jeg læser her helst (under d) ᚢ u, uagtet Krumstaven ikke naar saa langt ned som den lodrette Stav.[1]

Vi synes altsaa her at have en Binderune, hvori u er skrevet under d. Hermed kan man sammenligne, at den sene norske Törviken-Indskrift B med de ældre Runer (c. 725) har en Binderune for ru, hvori Krumstaven af u gaar ud fra den nederste Del af den lodrette Stav af r og strækker sig ned under r (Norg. Indskr. I 285, 288). Derfor taler ogsaa denne Skrivemaade paa Roes-Stenen for, at dens Indskrift er en af de seneste med de ældre Runer.

Den överst skrevne Bestanddel af Rune 6 er den for den længere Rækkes Skrift eiendommelige Runeform ᛘ ʀ, hvis Stav her er en Forlængelse opad af höire Stav af d. Höire Kvist af strækker sig lige hentil Toppen af den lodrette Stav af Rune 7. Ligesom ʀ her er skrevet sammen med den foregaaende Rune, saaledes er paa Kragehul-Spydskaftet ᛣ ʀ skrevet sammen med et forudgaaende ᚨ a, saa at de har Stav tilfælles (Wimmer, Runenschrift S. 168). I Törviken-Indskriften B er ᚦᚨᛣ þaʀ skrevet som Binderune med en eneste Stav (Norg. Indskr. I 285, 288).

Rune 7 læser jeg ᚱ r.

Oventil slutter Sidestaven af r ikke tydelig helt indtil den lodrette Stav. Men jeg tror dog, at her skal læses r og ikke to Runer is, thi s har ellers ikke ganske samme Form som Krumstaven paa Rune 7 i Roes-Indskriften. Og man kan sammenligne, at den store Krumstav af Runen þ paa Myklehostad-Stenen B (Norg. Indskr. I 337) ikke slutter helt ind til den rette Hovedstav.

Rune 8 har en uregelret Form, som gjör Læsningen vanskelig og mindre sikker. Jeg læser Runen som ᛗ d.[2]

  1. Den nederste Bestanddel af Rune 6 synes mig ikke at kunne læses ᛚᛁ, thi dertil er Sidestaven for krum og for lang. Heller ikke kan jeg sikkert paavise en k-Rune af denne Form.
  2. Runen kan ikke være en Binderune, hvis ene Bestanddel er e. Thi herimod taler den Omstændighed, at begge de opretstaaende Stave strækker sig opad langt ovenfor Skraastregerne.