Oversættelse er fra Formens Side vel mulig. At der engang i Nordisk har været brugt i Akkus. Ental Hankjön *þinn ’denne’, fremgaar af forskjellige Former, hvori dette foreligger, forsynet med et enklitisk Tillæg. Saaledes gutnisk þinna (þinn-a). Fremdeles þinsi i Indskrifter med den kortere Rækkes Runer, f. Eks. Lilj. 868. Desuden þinuu, som jeg har læst, skrevet med ældre Runer, to Gange i Ödemotland-Indskriften (Norg. Indskr. I 257).[1]
Efter iuþin fölger ⁝ En anden af Gotlands ældste Runeindskrifter, den paa Tjängvide-Stenen, bruger ikke Ordadskillelse, men afslutter et Afsnit med ⁝
Da Roes-Indskriftens sidste Ord indeholder Verbet, maa det tredje Ord, det som fölger efter de tre Prikker, være Sætningens Subjekt. Og da sidste Ord, som vi skal se, vistnok betyder ’indred’, synes tredje Ord at maatte give i Nominativ Navnet paa den Mand, som indred den her afbildede Hest.
Det ligger efter Trækkene nærmest at læse ʀdu som duʀ, saa at man begynder Binderunens Læsning med d. Thi d staar paa samme Basis som de övrige Runer og saavel Krumstaven af ᚢ u som Kvistene af ᛘ ʀ er anbragt paa Forlængelsen af anden (ikke förste) Stav af ᛗ d. Men et nordisk Mandsnavn duʀ kan jeg ikke ellers paavise og heller ikke paa anden Maade tilstrækkelig stötte.[2] Derfor vækkes naturlig det Spörgsmaal, om Læsningen duʀ er sikker. Da den Bestanddel af Runen, som er överst, sikkert skal læses sidst, saa synes det muligt, at den Bestanddel, som er nederst, skal læses först. Holder vi os til denne Mulighed, saa faar vi her udʀ. Dette kan udtrykke Udtalen Uddʀ og være det velkjendte Mandsnavn oldn. Oddr. Det forekommer ellers paa Gotland: Lilj. 1594 utr. Uddʀ er opstaaet af ældre *Udduʀ, fællesgerm. *uzdaz. Om min Læsning og Tolkning er den rette, har vi her det ældste nu kjendte Eksempel paa nord. dd af fællesgerm. zd. Ingen Runeform er
- ↑ Derimod kan oldn. þinig ’did’ være opstaaet af det ensbetydende hinig ved Indflydelse af þannig.
- ↑ Et velkjendt nordisk Mandsnavn er Dýri. Jeg vilde have Betænkelighed ved at antage enten, at duʀ betegnede Udtalen *Dýʀʀ af *deuriʀ (jfr. bᴀrutʀ Björketorp og hoaʀ Rök) og var Adjektivet ’dyr’ brugt som Navn, eller at duʀ betegnede Udtalen *Diúʀʀ og svarede til det ags. poet. Mandsnavn Déor, kent. Mandsnavn Diar.
