Sida:Svenska fornminnesföreningens tidskrift (IA svenskafornminne1112sven).pdf/130

Den här sidan har korrekturlästs
122
SOPHUS BUGGE.

Ár valtivar
veiðar námn.

Efter det foregaaende tolker jeg Roes-Indskriften snarest saaledes:
 iu þin ⁝ udʀ r(ai)d:
 Udtalt:
 iú þinn Uddʀ raið.
 Oversat:
 ’Denne Hest indred Udd’. D. e. ’Dette er den Hest, som Udd indred’.[1]

Jeg har i det foregaaende sögt at vise, at Roes-Indskriften ikke kan vare ældre end c. 750. For at den paa den anden Side ikke er synderlig yngre end c. 750, taler Brugen af Runeformen ᛘ, med Kvistene opad (i en Binderune). Denne Form er tidligere ikke kjendt fra nogen Indskrift, som kan ansees for at være saa sen som Roes-Indskriften. De seneste Indskrifter, i hvilke man hidtil havde fundet Formen ᛘ for ʀ, er Indskrifterne fra Istaby og Björketorp i Bleking.

For Indskriftens Ælde taler ogsaa Brugen af Ordet iu for ’Hest’. Dette Ord er tidlig blevet forældet i de germanske Sprog. I Angelsaksisk er det usammensatte eoh kun bevaret i Digte og som Runenavn; i Prosa i Sammensætningen éored. I Oldsaksisk kjendes ehu som Appellativ kun fra et Digt. I Oldnorsk bruges jór usammensat kun i Digtersproget; i Prosa er det bevaret i jóreykr og i Navne. I Svensk er Ordet kun bevaret som förste Led af Navne. Den danske versifieerede Indskrift (fra 1:ste Halvd. af 10:de Aarh.?) paa Skabersjö-Spænden har maaske iuʀ ’Hest’.

Roes-Indskriften er den ældste hidtil kjendte Sten-Indskrift fra Gotland. Af Indskrifter med den længere Rækkes Runer kjendes

  1. Jeg har tidligere tænkt paa en forskjellig Læsning og Tolkning iu (u)þin ⁝ duʀ r(ai)d: udtalt: iú Óðinn dýʀʀ raið ’paa Hesten Odin den herlige red’. Paa gotlandske Billedstene har man flere Gange Odins 8-fodede Hest fremstillet, og andensteds er Odins Hest i Folkesagnet firfodet. Men jeg har nn opgivet denne Tolkning, 1) fordi Udtrykket ’Hesten’ ved Siden af Billedet af en Hest synes mindre naturligt end ’denne Hest’; 2) fordi man ved den sidst nævnte Tolkning skulde vente fremstillet en Mand paa Hesten; 3) fordi Skilletegnene taler derimod; 4) fordi man skulde vente Lyden ó betegnet ved O; 5) fordi Sprogformerne iu (Dat.), uþin, udtalt Óðinn, og duʀ, udtalt dýʀʀ, vilde være for sene ved Siden af ᛘ ʀ og af egen Rune for d.