Indskriften på Rökstenen.
Efterslæt
af
Sophus Bugge.
Ved den forhen givne tolkning af Rökstenens runer
har jeg nu ikke så lidet at rette og tilföie.
Begyndelsen aft uamuþ stąnta har sidestykke også i indskriften på Örja-stenen i Skåne, der nu er i Lund. Denne begynder stątʀ aft, hvor a er betegnet ved ᛡ.
a linje 2 er in uarin faþi faþir ikke rigtig verslinje, da navet Varinn, der er stillet foran, måtte have del i allitterationen. Derimod er
faþi fapiʀ
aft faikiąn sunu
et rigtigt vers. Jeg tror derfor nu, at dette vers er overfört fra en ældre runeindskrift.
sakum a 3, sagum, tör snarere forståes som: »lader os fortælle».
Det vanskelige ord, som fölger efter sakum tör jeg ikke længer forstå som mögminni, da en form mukmini vilde stå i for stærk strid med sakum, fiakura o. s. v. med a og med sunu, hvor u i anden stavelse er bibeholdt. Ingen af de s. 18 opförte omlydte former er fuldkommen ensartet. Leffler (Om v-omljudet o. s. v., Upsala 1877, s. 15), som med rette forkaster min tidligere tolkning, foreslår mukmini = mógminni »folkminne». Men múgr, glsvensk mugher, mogher betyder folkemasse, folkemængde og synes efter sit begreb ikke at passe godt her.
