forekommer mig om end muligt, saa dog mindre sandsynligt. da dette Ord i Svensk kun kan paavises i Formen of. Jeg formoder, at ormaluʀ talt ormalluʀ er opstaner af ormaðluʀ. Jfr ormhalla »ormödla« Medelpad, i Gestrikland ormila, i Dalaruc milla (Rietz 489 a). Mark ogsaa de forskjellige Former af halala i Dalmaalet, se Noreen. Ordlista S. 72 f. Geirvid lagde Ormöglerne, synes at betegne Geirvid indling Ormslyngningerne paa Stenen. saaledes som de her ligge fer formede).
nema intiur. Stephens läser: nemö in-tiur og over- sætter all but the in-deer (the animal inside the risting, the wornhead. &c). Denne Lasning nemö og Tolkningen deraf synes nig utilstedelig, men jeg kan selv ikke give en sikker Tolkning. Jeg formoder, at nema er Praesens af memo, glsv. nima: 3dje Person, ubestemt Subject. jfr Lund. Oldn. Ordjoiningsl. S. 28. inti mulig Acc. g. 1. enkti, engti i Gotl.-L., ellers i Glsx, ogsaa inte. anti. nti (Rydq. II. 525) »intet«. k er da udtrængt foran t her som i santa. uʀ, i Gotl.-L. yr, ellers i Glsv. ur, ær (Rydq. IV. 79), at forbinde med nemʀ, egentlig »tager ud af (nemlig ormalum)«, d. e. undtager, jfr gldansk ornam egentl. »Jord. som undtages«. nemʀ inti uʀ parenthetisk Sætning »(naar) man intet undtager«, »alt uden Undtagelse«. Denne Tolkning gjendrives neppe derved. at der i Afskrifterne mangler Skilletegn mellem inti og uʀ.
I der folgende laser Stephens: karmanum betar aru-bekun. hvilket han tolker: for heroes makes boot (is fitting) an honorpillar. Dette er utilstedeligt. Jeg leser: karmanum þet aʀ |merke kun| »for Mænd er dette bekjendte Mærker«. Meningen heraf synes at vare: »blandt Folk er allerede dette Mindesmærke vel bekjendt«. Præsensformen aʀ er synes ikke paafaldende i denne Indskrift, som har Pron. relat. aʀ, se i det fölgende. C. Säve leser med Gjentagelse af m: merkium (m|ietr. Han forstaar da vistnok mietr som oldn. mǽtr »der skattes höit«. Men
