100
2. Bilder ur iifvet.
Paa eengang rask til Vindret hen han rendte. Og aaben saae han Havens fjerne Port, Hen imod den et Længselsblik han sendte — Ikkun et dristigt Spring, saa var det gjort! Men forst han Alt dog overveie maatte . . , Ha — ind i fuld Ornat hans Fader traadte.
Kom, smilte Denne: kom, din Dom er fældet 1 I Lænker skal du smedes med din Brud: Thi nedenfor man samles i Capellet. Men hvor du staaer! Hvor du fortabt seer ud! Hvad er der arriveert, min Son? Fortæl'et! — O, gav med Suk vor Helt til Svar: o Gud! Men ei det nytter længer det at negte: Jeg kan , jeg tor ei Baronessen ægte!
Hvordan? udbrod den Gamle heel forskrækket: Hvorfor? Hvad er der skeet? Fortæl, men snart! Og Adam, ved sin Faders Udraab egget. Sit brudte Lofte skrifted i en Fart, Og endte med, at Liliens Liv var knækket. Hvis ei for denne Smerte hun blev spår't. Dog Præsten raabte: Pokker ta'e din Lilie! Her sporges ei om din og hendes Villie.
Men du — her blev hans vrede Stemme bister — Du hoilig mig forbauser ved dit Ord! Du er dog virkelig cn sand Philister, ,
Hvis end paa Valg og Frihed her du troer. Mens du som Katten dig om Groden lister, Er den forsvunden ttl det sidste Spor. Bær derfor dog dig ad nu med Anstændighed, Og husk, din Tugtemester er Nodvendighed.
Nodvendighed! fortvivlet Adam sukked. Ja netop den, gjensvared Præsten vred: Netop Nodvendighed, som du bestred. Har begge Ender paa dig sammen bukket. Og derfor rask afsted, til Altret ned! Du gaaer ei? — Har dit Øre da du lukket For Spot og Haan, Foragt, Prostitution? For Navnet af en ærelos Person? —
1]. fortabt o: modfiilld. 12. bruiit (af bryde) bruien. i3. forbausc forvana. Fhilister (tyskt studentord) 3: kålkborpare. bracka. liste sifr smyjra. 14. bukke (bocka) biija.
