110
2. Bilder ur iifvet.
PRØVER AF LANDSKABSMAAL. (1-2. Jydsk, fra Spentrup ved Randers. — 3-4. Sondetyydsk, fra Lille solt og Frøslev ved Flensborg. — 5-6. Norsk, fra Tønsæt i Østerdalen ved Rør nas og fra Vegaardshejen ved Skien. — 7-8. Norsk „Landsmaal".)
1. f^ttnSnt lunten, (©teen ©teenfen a31id>er: @ ©itibjlouJB,) ®en ©itang te St ffu fofyft ©aang o ©eefiuneit, bn toanteb mi $aat: fnap aa nap fur Der t trej <£uie8. ©aa futteQ ljau an mi SDiuet ab op i ^rffjftgoveti må en Sørif ©mør aa en mæg= tig fluer ftuot Scf. ■Prccjftmabammeu betjolbt fcaabe (Smørret aa fioffen; men ^vcejften, be tcar cCfcS eit bcj(ig SDfaitb, aa mej giie mob fatte golf, titen tjait tilt afliluef ett gjo mi fjaar ætter, ettb Ijatt luav, aa faa maat 91 fprirtg ©celtaat — 9ftjffev ffut 9t fej. 3>e3 $ i efeu flap tcejr, for Ijati fif ett 9fefeut pø uo Sltoes ttjeferfagev te aa fmøer Ijane Øtøn i, aa faa pf bi fcett ett vøe £atitiring, Ijtuægaang Ijatt fam o ©eSfiutten; men be faaft aa ljaitS gaar en JpafljimnevbctaferSfebbel.
©fueteii ii)ci flem; 9C ffa fne te, Søgtenatiten fu ccive jenfi ®e tøar en ttillele Saat te aa faaftoe Ijanfi (Sjcfifi; men ncevenfiti fyait føe:„$ael! 3)it viber fem en Stgurfl" faa fta T;an ett ttaabe.
®e tøat i jh'iggeiifi Si. SDengaaitg St fam nb aa ©htelen, fam 9t inb te Sfteggimintet; tø o ©fabron Ice i Grnfelftyer, men faafnaar fam, mafifireb bi inb a 2)ief'ten6crre. £ie Tee granfif manneu; be tøa no Bette geftøint ffaaL ®t Bottreb po, be gif
Franskmændene.— („e"Eng. the; btnbe stick a, binda; Stue stuga.)— Den Gong at (eg-, bet) jeg skulde forste Gang paa Sessionen (»aml. for u tskrifning), da vantete (fattades; afv. vant Eng.) min Faer knap og nap (niitt och joint) fire Aar i tre Snese (tjog). Saa fulgtes han og min Moer ad op i Præstegaarden med enBrikke Smor og en mægtig stor sort .Jf o f (ko ck , tupp; jfr. ky ckl i n g, E. c ock). Præstemadammen beholdt baade Smorret og Kokken; men Præsten, det var ellers (eljest) en deilig Mand og meget god mod fattig Folk, men han vilde alligevel ikke gjore min Faer ældre, end han var, og saa maatte jeg springe Soldat (0: blifva, mot min vil ja, soldat) — Rytter skulde jeg sige. Jes Peersen slap bedre; for han Jik en Recept paa nogle Apotliokersager til at smore hansfo: sine] Oine i, og saa fik de saadan en rod Håndtering (o:anstrykning), hvergang han kom paa Sessionen ; men det kostede ogsaa hans Faer en Halvhundreddalerseddel. — Skolen var slem; jeg skal svare til [o: for] (det ansvarar jag for). Loitnanten kunde muntre (ær re, øire siitta i ror cl se, jfr. or ja) Ens Ryg, Det var en tiilbclig (rask) Karl til at forstaae hans Exercits; men haarcn6*flb (nar) han sagde: „Karl! du rider som en Agurk (gurka)!" saa var han ikke naadig. — Det var i Krigens Tid. Dengang (o: nar) jeg kom u,d af Skolen, kom jog ind til Regimentet; vor Esqvadron laae i Ekernforde, men saasnart jeg kom, mnrcherede vi iad ad Meklenborg. Der laae Franskmnnden (o: Frans manne n); det var nogle Bitte (små, jfr. bit, bitterst) gesvindte Karle. De snakkede op (Sottre paa pladdra), det gjk som
