St. St. Blicher: Sessel (Jvdek, fra linnderscgnen). 1 ] 5
3la fan fcføtu fjuit nti ©ajitam, aa fjiit Sftøjorégam ba, ©egaang te bt bjelt Sfjærfter neb i aa ^ laltj ba.
SKeit ftljn ba 9t Scuft bæjer te, aa 6Iøtt> bi jit aa ttjlum, ©aa maat 9t te ©efifiiten, aa fpring ©retbaat, aa tcc mce ffttjtotø. 91 fef mi aa ©eSfet græeb aa faatj: „gaamat no, -pier! 91 tinte toeS, ©o go bt SSej, 9t fie ©æ aatte mier."
■£jnn græeb — 2t grceeb — be mar en StSut, aa øt græeb 6egt Sum. 5Dfen ba ri ffelteS, totøeb tjun, te fyun ffu bltym ntæ trom. ©aa maat 91 ba ntaSfier affej aa inb te 9?eggemii!tet. 91 foe tjiu ett i ølle Oer; be Ijab 91 aatte »intet.
Sf tom Oer gif 9f ©fitoten fram, aa fifyn fam 91 "i SJrie.
©ie tib 91 Unt aa Jpoerfiieb; be mar eu føtle Si.
Sefift fam 9C i ©talø, aa fef mi tjømer 9trm fpotieret.
©i ffoer en aa »e 9latofeten; aa faaen bløto 9t ferieret.
©i fnitu ett th'utjg tttæ tænger bier, aa brefor fef 91 Som. ©aa gif 91 I;jem ben taange 93ej tint utjb frcc Qsfefjom. 9t tinut faa tit aa matine ©aamtg: tjuban mon ©eøfet fjaar et? Satjæitfæ fjutt æ bøe aa tjenn; faa re tjnn mat faamaaret.
9ta font 91 tømmer te mo 93øj, aa pc te SUluotett« ©oer, £)luor 91 tjab tømb faa gtæbbetc mi guebe Ungbomø Oer, ©a ma ber ©pet aa ?øffet)ieb, aa £»ufet f11^) «am ©jæjfter, 9ta ©itltøotnn i ben tjiete ©oer, aa ©oluteu futt) aalo jæjfter.
9ta ba 9t fam faa te ben ©aer, aa faat;: ©nsfrej Ijeruiu) ©a ma bær effe 3eit, faa' ©af, eff 3en, bre ftt ntæ finn,
Og sna blev hun mit „Gadelam" (gatlam 3: maka, vid dinsnrne under fastlngon) og jeg hendes „Nvaarsgavo" da. Dengang at de deelte Kjicrester ud i Karle- og Pige - Lag da. 6. .Mon siden, da jog voxte bedre til og blev de eet og tyve [Aar]: Saa maatte jeg til Session og springe Soldat og lade mig skrive. Jeg tik mit Pas, og Sessel græd og sagde: „Farvel nu, Peer! Jeg tænker vist, dn gaaer din Vei, jeg seer dig aldrig moer." 7. Hun græd — jeg grind — det var en Ynk, og vi grind kogge To. Sien da vi skiltes, lovede hun, at hun skulde blive mig tro. Saa maatte jeg da marchere afsted og ind til Regimentet. Jeg saae heade ikke i elleve Aar; det havde jog aldrig ventet. P. 1 to Aar gik jeg Skolen frem (a: igcnom), og siden kom jeg i Krig. Der led jeg Ondt og £>anrb(Kt (o; vodormiida); det var en fotlf (jammerlig, Hall. siilig, jfr. X. Sial ing) Tid. Tilsidst kom jeg i Stag, og fik min hnire Arm spoleret (fdrderf vad). De skar den af ved Adelen; og sand an blev jeg eureret. 9. De kunde ikke bruge mig tienger der, og derfor fik jeg Lov (orlof, afsked). Saa gik jeg hjem den lange Vei, reent (O: riitt) udo fra ltzoho. Jeg tænkte saa tidt og mange Gange: hvordan mon Sessel har det? Kan tilende sig Imn er dnd og henne (borta, eg. hadan); saa er hun vol forvaret, ttl. Og som jeg kommer til vor Ry, og seer til Mortens Gaard, Hvor jog havde levet saa glædelig mine gode Ungdoms Aar, Da var der Spil og Lystighed, og Huset- fuldt nf fij.oster, Og Gildevogne i den hole Gaard, og Toften (lyekan) fuld af Heste. 11. Og da jeg kom saa til den Dor og sagde: Gudsfred herinde! Da var der ikke Een, [som] sagde
s-
