136
3. Naturslcildringai'.
saaledes at lisliavets Vand igjennem et bredt Sund kunde omsider flyde ud i Kattegattet. Den vedvarende Hævning maatte lidt efter lidt forandre disse Forhold, og da den mellemsvenske Slette var bævet over Havets Niveau, var den botniske Bugt ikkun en Fjord af Iishavet; da tilsidst ogsaa Lavsletten i det nordlige Finland adskilte lishavet, blev den botniske Bugt en Indsoe, der af de omgivende Lande igjennem Floderne modtog, ligesom den nu modtager, en stor Mængde Vand, som omsider maatte bane sig en Udvei, hvor der var mindst Modstand. Graniten og de andre saakaldte Urbjerge besidde i det Hele en stor Fasthed, og begge Sletter, saavel den finske som den mellemsvenske, vilde ikke kunne gjennembrydes af Vandet; derimod forekommer der paa den sydlige Grrcndse af den botniske Bugt Levninger af en Dannelse, som fra det nordlige Rusland og Ladogasøens Bredder synes engang i en sammenhængende Masse at have ledsaget den sydøstlige Grændse af den store nordlige Urbjergcolos, Denne Overgangsdannelse bestaaer for en stor Deel af løse, ikkun lidet sammenhængende Bjergmasser, og herigjennem maatte Vandmassen bane sig en Vei.
Vi kunne nu forfølge dette Gjenuembruds Enkeltheder overalt paa Kysterne af Østersøen. Det første Stød af den imod Syd styrtende Vandmasse finde vi udtrykt i den dybe, imod Nord vendende, Havbugt ved KOnigsberg og Danzig. Den efter dette første Stød tilbagevendende Vandbølge maatte, ved at træffe sammen ;ned Strømmen, der vedblev at komme fra den gjennembrudte ludsøe, tage eu diagonal Retning, som viser sig ved de sydlige Bugter paa Sverrigs Kyster i Østersoen, og omsider bane sig en Vei igjennem de øeformige Kuller af de sydligste Urbjergkjeder imellem Skaane og Bornholm. Til denne Strøm svarer Gjennembruddet imellem Møen og Riigen, Rugens to imod Nordost vendte Bugter og Bugterne ved Præstee og Kjøge, medens den nordligste Deel af denne Vandmasse
vedvare fortfara, vilde skalle. Dannelse formation, daning. Hred (bradd) strand. — ferfflige fo!ja. Enkelthed enskilfhet.
