188
3. Naturslcildringai'.
de høiere Dele af Sverrig allerede fer Catastroplien have været beboede, og Gefionsmythen er Folkets Erindring om hiin mærkværdige Begivenhed.
GEFION.
(Il, Hertz; Digte; Gejion og Gylfe.)
Hun stod i Gylfes Haller Med høie Miner,
Og qvad, mens Kongen henrykt Lytted' derpaa.
«O Gefion, Asers Afkom! u — Saa talte Kongen — n Med rige Gaver kom du Hen til min Hal.
Med Sangens rige Gaver Du kom til Gylfe, Og med din Harpes klare. Hellige Klang.
Hvad giver Gylfe Konning Til dig som Gjengjæld? En King af Guld hiint røde Rækker han dig. n
Og Gefion greb i Harpen Med muntert Hjerte: nEn Ring af Guld hiint rode Raader jeg selv.
Med Land og Jord, o Gylfe! Min Sang Du lonne! Med Øxne stærke lad mig Ploie det fra.«
Og Gylfe gik fra Hoisal Med Hofmænd gode, Og undred', der han skued' øxnenes Gang.
Fra Ploven trængte Jernet Til Jordens Midtpunkt,
1. lytte lyssna. 2. Afkom afkomling. 5. raad c ra om, 0: cga. 6. .Ørne, ficrt. af O jt o (vanl. O x o r)
