168
3. Naturslcildringai'.
kjendte Udtryk: »magnitudine paulo infra elephantos« (i Størrelse ikke meget under Elefanten), opgraves der en stor Mængde Knokler i vore Tørvemoser. I det Hele bevares der vistnok i vore Museer Levninger af mere end en Snes Individer, og om dette Materiale end langtfra er tilstrækkeligt til at besvare mange af de Spørgsmaal, som med Tiden kunne ventes besvarede af saadaune Levninger, saa er det dog indsamlet fra saa forskjellige Egne af Landet, at der ingen Tvivl kan være om, at denne Oxeart i sin Tid bar været udbredt over hele Landet, og det indenfor den nuværende Jordperiode. Men hvor fjern denne Kjæmpeoxens Tid ligger fra vor Tid, livornaar dette Dyr opliørte at leve her og af hvilke Gruude, derom lade de i Tørvemoserne opgravne Levninger os saameget mere i Tvivl, som man neppe om nogen af dem har saa nøjagtige Opgivelser af de Forhold, hvorunder de ere fundne i de enkelte Moser, at man derefter med nogen Rimelighed turde henføre deres Nedsænkning i disse til noget af de større Tidsafsnit, som Mosernes forskjellige Lag tilnærmelsesvis kunne antyde. — For vort Naboland Skaanes Vedkommende har imidlertid et i en Tørvmose opgravet Skelet af denne Oxeart paa en anden Maade bragt en nærmere Tidsangivelse; Tornene paa dette Skelets Lændehvirvler findes nemlig at være i Dyrets levende Live beskadigede paa en saa eiendommelig Maade, at man med den allerstørste Sandsynlighed tør sige, at Dyret kun kan være bleven saaret vedMenneskehaand, ved et af denne kraftig udsendt spidst Redskab. Dette Skelet skylder Lunds Museum Hr. Prof. Nilsson, og ham skylder Videnskaben ogsaa den anførte lærerige Kjendsgjerning, der er optaget i denne Forfatters bekjendte Værk: "Skandinaviska Nordens Urinvånare« og i flere af hans Skrifter, og ved hvilken det altsaa tør ansees for tilfredsstillende sandsynliggjort, at i Skaane idetmindste har denne nu forsvundne Oxeart levet senere end Landets Beboelse.
utskott. faktum,
