Chr. Vaupell: Bogen i de dnnske Skove.
179
BØGEN I DE DANSKE SKOVE.
(Chr. Vaupett: Bøgens Indvandring i de danske Skove.)
Intetsteds er der saa god Leilighed til at iagttage Bøge n s Indtrængen og dens Kamp med andre Træarter, navnlig med Birken, som ved Silkeborg, i Hjertet af Jylland. Terrainet her er formet til hoie Bakker og dybe Dale, har stor Lighed med Bjerglandskaber og afviger i høi Grad fra de almindelige danske Skovegne: her optræde rene Birkeskove, hvor Birkens hængende Grene næsten naae Jorden; her findes Birkeheder — saaledes kalder jeg de ode Steen- og Sandsletter, hvorpaa der hist og her hæve sig Samlinger af Birke —; men hvad der især giver Egnen sit eiendommelige Udseende, er de mange yndige Bjergsøer, som ogsaa kunne være afløste af store Sumpe, der ere bekrandsede med mægtige Hængebirke. Imidlertid maa man derfor ikke antage, at Birken er det fremherskende Træ i Silkeborg-Skovene, Bøgen har ogsaa her Overvægten; saaledes bestaaer den store Vesterskov udelukkende af Bog; trods den sandige Jordbund voxer Bøgen her udmærket.
Rene Birkeskove findes i' Silkeborg Skovdistrikt nu kun paa den ufrugtbare Sand eller paa Tørvebund. Paa de andre Steder er Birkeskoven mere blandet, især med Bøg, der fortrænger Birken overalt, hvor den finder Jordbunden god nok. Det er saaledes Tilfældet paa Øxensøie, som er en skovdækket Landtunge, der skyder sig ud i Søen i østlig Retning; oprindelig var det en Birkeskov, men nu har Bøgen paa mange Steder skaffet sig Indgang, og et mærkværdigt Syn er det at see, hvorledes den bærer sig ad for at beseire Birken. Det er ganske almindeligt her at træffe en Bøg, der saa at sige er voxet iud paa Livet af Birken; besværet af dette Naboskab, vender Birken sig til den anden Side; den taber nemlig sine Grene der, hvor den berøres af Bøgen, og derpaa udvikler den sig saa meget mere til den modsatte Side; træffer den nu ogsaa her paa en
Bog bok, ~ Birk bjork. afluses af a: omvexla med. Sump kurr. — Torve-bund torfbottcn.
12*
