Chv. Vtutpell: Bøgen i de dnnske Skove
181
hold gaae tilgrunde; thi Birken skal have Lys, den kan ikke voxe i Skygge; heraf følger, at naar den overskygges af Bøgen og saaledes berøves Lyset, gaaer den ud. Den efterlader ofte en talrig Afkom, men Børnene maae snart friste samme Skjæbne som Modertræet; thi medens de unge Bøge helt vel komme frem under Birken, kunne de unge Birke ikke taale Bogens Skygge, men de døe snart af Mangel paa Lys.
Man kunde opkaste det Spergsmaal: hvorfor har Bøgen ikke for længe siden fortrængt Birken, eller hvorfor kom den ikke før Birken? Paa det sidste kan svares, at dengang, da Jordbunden blev dækket af Birken, var Bøgen endnu ikke ankommen til Naboegnen eller maaskee endnu ikke indvandret i Laudet; og selv om den var der, har Jordbunden dengang ikke været god nok for den; thi saalænge som Jordbunden er for ufrugtbar for Bogen, begynder denne ikke Kampen med Birken, men lader den i uforstyrret Besiddelse af den daarlige Jordbund; men først naar denne er bleven forbedret ved Birkens Løvfald og istand til at nære Boge, begynder dette Træ at gribe om sig og fortrænge Birken. Det er ogsaa derfor, at selv i Silkeborgs Bøgeskove Mosernes og Søernes sumpige Bredder ofte ere bevoxede med smukke Hængebirke; thi oppe fra Bakken af er Bøgen stedse rykket ned ad Skrænterne mod Søen og har fortrængt Birken, lige indtil den ankctn til de af Vintervandet dækkede sumpige Bredder. Paa en saa sumpig Jordbund kan Birken, men ikke Bøgen leve; derfor lader den Birken beholde det Gebet, som den ikke bryder sig nm. — Betragte vi endelig Silkeborg-Skovenes Fortid og Fremtid, da skulde man efter det, som nu foregaaer, troe, at om ikke lang Tid vilde Bøgen have fortrængt Birken fra alle tørre Steder i Skovene, samt at i en ikke fjern Fortid alle Silkeborgs Bøgeskove havde været Birkeskove. Saa hurtig forandrer Skovbestanden sig imidlertid ikke, thi af
/riste (fresta. priifva) utstå, undergå- — Skrient slnttning. Gebet (Ty. Gebiet) omrade. Skov bestand o: det beta af en skyg.
