182
3. Nsitursfeildringar.
et skriftligt Vidnesbyrd vide vi, at Silkeborg-Skovene i det 17de Aarhundredé i det Væsentlige havde samme Sammensætning som nu, Dette mærkelige Dokument er fra Trediveaarskrigen; i Aaret 1644 brøde de Svenske ind i Jylland, og da Helm Wrangel stod i Leir ved Randers, lod han gjøre betydelige Hugster i Skovene; efter den derover optagne Synsforretning over Skovene i Aarhuus Stift havde de Svenske fældet 120,000 Træer, af hvilke 71,000 vare Bøg, 49,000 Eg og kun 131 Birk.
Ligesom Bøgen trænger ind i de gamle jydske Birkeskove, saaledes gaaer det ogsaa med de nye sjællandske Fyrreskove, der endnu ei ere 100 Aar gamle. Overalt hvor man paa en ikke altfor ufrugtbar Jordbund i Sjælland dyrker Fyrren, og der er Bøgeskov i Nærheden, vil man kunne see, at, saasnart Fyrreskoven er dannet, begynder Bøgens lysegrønne Grene at pippe frem bag det mørke Fyrreløv, og overladt til sig selv forvandler en saadan Fyrreskov sig i Tidernes Løb til en Bøgeskov, naar ikke Menneskeliaand griber ind og kommer Fyrren til Hjælp ved stadig at borthugge dé indtrængende Bøge. Fyrren er her paa enhver Maade bleven begunstiget, den er bleven plantet og pleiet i sin Ungdom; Bøgen har derimod uden Menneskets Vidende og Villie saaet sig selv; alligevel kan Fyrren ikke staae sig i Kampen mod den; de unge Fyrretræer gaae ud eller døe, naar de overskygges af Bøgen, hvorimod de unge Bogetræer voxe med en mageløs Frodighed under Fyrren; derfor see vi heller aldrig i vort Fædreland en Bøgeskov forandre sig ti! en ■ Fyrreskov. Naar Bøgen engang har fundet Indgang, er dens Tilværelse sikkret for stedse, naar den ikke er udsat for Mishandling, Her har ingen Vexelfølge af Skovbestanden fundet Sted; thi med Bøgens Seir er Udviklingen afsluttet.
Bogens Forhold til Egen er noget forskjelligt fra Forholdet til Fyrren og Birken; Egen har nemlig en tættere Krone end de to andre Træer, og derfor vil den paa en for
Hugst Lj-gge. — pippe frem sticku frani. plcie vurda.
