226
4. Historiska. Skildringar.
imidlertid (1660) bleven forandred, og Kongen, som den lieele Regierings Byrde var bleven lagt paa, var ideligen med Rigernes Sager saa bebyrdet, at Schumacher saae ingen Leylighed til at komme Hans Majestet udi Tale, og at giøre sig videre bekiendt til Hove. Hans gamle Patron Bisp Brockmand var da ogsaa ved Døden afgangen, hvorudover han maatte see sig om andre Patroner, og adresserede han sig til Vice-Cantzler Holger Wind, af hvilken han blev antagen til Secretaire.
Da han nogen Tiid havde været udi samme Herres Tieneste, hendte det sig engang, at Holger Wind var upasselig, og ikke selv kunde komme til Hove, for at forklare et Forslag, som han havde Ordre at forfatte udi en Uden-Rigs- Affaire, og som af Kongen først skulde eftersees og approberes, førend det blev reenskreved, hvorudover Forslaget blev indslutted i et Gonvolut, og forseygled, og fik Schumacher Ordre at bringe det til Hove, og der at levere det til en af Kongens Pager, som da havde Opvartning. Schumacher, som hidindtil ingen Leylighed havde haft til at faae Kongen i Tale, eller at blive seet af Hans Majestet, og derforuden havde merket, at hans Herre kunde ikke bevæges ti! at giøre noget Skridt for ham, glædede sig ved denne Leylighed, iførede sig sine beste Klæder, og begav sig til Siottet med det forseyglede Brev, hvis Indhold var ham ubekiendt. Og da, i steden for efter Ordre at levere det til en Page, tog han sig den Dristighed at lade sig selv anmelde for at tale med Kongen for sin Herre. Da det blev anmeldet for Kongen, at Cantzler Winds Secretaire forlangede at tale med Håns Majestet, blev han indladen. Han leverede da Brevet fra sig, og derpaa blev staaende uden for Gemaks-Dørren, ligesom for at opbie Svar. Kongen aabnede strax Brevet, og efter dets Igietmemlrcsning kastede det fra sig paa Bordet, givende dermed tilkiende, at han ikke var fornøyet med Concepten, hvilket, da Schumacher merkede, og saae, at Kongen gik nogle gange frem
bebyrde bclasta, — hvorudover hvorfor, indlade infora,
