Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/239

Den här sidan har inte korrekturlästs

Holberg: Griffcnfolds Ungdom.

227

og tilbage paa Gulvet uden at tale et Ord, fordristede han sig til at træde frem, og at sige disse Ord; »Allernaadigste Konge og Herre! Jeg er den Person, som Eders Majestet kastede sin store Naade paa, da jeg for nogle Aar siden var udi Biskop Brockmands Huus, og uværdig .blev tillagt, saavel af Eders Majestets egen som af Universitetets Cassa, Penge til at reyse med, og haver jeg opholdet mig'saavel ved fremmede Academier som Hoffe, for at øve mig udi Videnskaber og Stats-Sager, og at giore mig beqvem til Kongens og Landets Ti|heste.« Kongen erindrede sig da strax haus Person, og giorde ham adskillige Sporgsmaal, hvilke han alle med Færdighed besvarede, og til sidst allerunderdanigst bad, at hans Majestet vilde værdige ham med Communication af Brevets Indhold: »mueligt (sagde han), jeg kunde blive saa lykkelig at treffe Eders Majestets Tanker.« Hvor til Kongen sagde Ja, og overleverede ham Brevet. Da Schumacher havde læst det, og merket, at det angik Frankrig, bad han allerunderdanigst om en halv Times Tiid til at forfatte sin Meening, hvor til Kongen svarede: »Ja, end en heel Time.« Schumacher gik derpaa til Side, og i en Hast kom tilbage med Projectet, hvilket Kongen med Forundring læsede, og sagde: »Det er ret, min Son, saaledes ville Vi have det.«

Efter at Schumacher engang saaledes havde insinueret sig hos Kongen, og Hans Majestet havde seet Prøver paa hans buelighed, ophøjede han ham med en utroelig Hastighed fra et Æres-Trin til et andet: Han blev først Secretaire udi det Danske Cancellie, siden Kongelig Archivarius og Bibliothecarius, item indsatt udi Skat-Cammer Collegio. Og lik han i denne Tilstand Lejlighed videre at recommendere sig hos Kongen ved saadan Hændelse: Da en Keyseriig Gesandt udi en Audience skulde besvares paa Latin, dristede sig ingen ex tempore saadant at giore undtagen Schumacher, hvilken, uden at studere dertil, holdt saadan ziirlig Tale, som faa ved lang Betænkning bedre havde kunnet forfatte. Dette bragte ham i stor Anseelse, og blev

s&utlan 3: foljautle.

15*