256
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
af den gjermaniske Stamme have derimod næsten samme Karakter, og adskille sig kun i mindre betydelige Omstændigheder. I Tysk og Hollandsk ere blot Ordenes Former lidt forskjellige, deres Betydning og Stilling næsten aldeles den samme, ligeså i Dansk og Svensk; derimod i Hollandsk og Dansk, eller Tysk og Svensk er Betydningen ofte såre ulige, og Stillingen næsten modsat; f. E. Matth. 2, 1.
Tysk. Da Jesus gebo renwarzuBeth lehem im jiidi schen Lande zur Zeit des Kiinigs Herodes &c.
Hollandsk. Doe (nu) Jesus geboren was te Bethlehem in Judea, in de dagen des koningsl Herodis &c.
Dansk. Da Jesus var fadt i Bethlehem i Judæa i Kong Herodes Tid o.s.v.
Svensk. Når Jesus var fodd i Bethlehem i Judiska landet ikonung Herodes tid o. s. v.
hvor man tydelig ser, at den nordiske Konstruksion er det omvendte eller modsatte af den gjermaniske,, samt at de nordiske Ord have ganske anden Betydning og Brug, end de gjermaniske, hvortil de svare, f. E. til, sv, till, kan ikke bruges som zu, holl. te; man kan ikke sige, at Jesus var båren Hl Bethlehem, hvilket måtte betyde er war jiach Bethlehem getragen, og vilde man atter oversætte dette ordret han var dragen {trukken) til Bethlehem, så blev Betydningen endnu aldeles forskjellig, nemlig er ivar nach Bethl. gezogen. Ikke at tale om Forskjelligheden af nach (efter) og til (zu) o.s.v.
Dette må være nok til at retfærdiggøre min Inddeling, og til at vise dens Anvendelse og Meningen med Ordene Æt, Klasse, Stamme, Gren, Sjirog, Sprogart,
MODERSMAALET. (N.F. S. Grundtvig.)
Moders Navn er en himmelsk Lyd, Saa vide som Bolgen hlaaner; Moders Rost er den Spædes Fryd, Og glæder, naar Issen graanev:
ordret ordagraoa.--i. Isse hjessa,
