Molbo-Historier.
15
op i Træet, og når han kom op, skulde en anden holde ham i Benene, ligeledes en tredie, og så fremdeles, indtil de, ved at holde hverandre om Benene, ligesom ved at trække i et Reb, kunde bringe Træet ned til Vandet. Dette satte de straks i Verk. Men da de nu alle havde fat ved hverandre, begyndte det at gøre ondt i Hænderne paa den øverste, der holdt i Træet. Han råbte da til de andrer Holder stille lidt, imens jeg spytter i Hænderne! Derpå slap han med begge Ilænder, for at spytte i dem, hvorover de faldt i Vandet alle sammen.
DE DØDES GUDSTJENESTE.
(Asbjørnsen: Norske Huldre-Eventyr, 1.)
Da jeg endnu var Pige, kom jeg undertiden til en Enke, som boede oppe i Mollergaden og var en Kone noget over sin bedste Alder. Saa var det en Juleaften ligesom nu; saa tænkte hun ved sig selv, at hun skulde gaa i Fropræken om Julemorgenen, for hun var flittig til at gaa i Kirken, og saa satte hun ud Kaffe, for at hun kunde faa sig lidt varm Drikke, saa hun ikke skulde være fastende. Da hun vaagnede, skinnede Maanen ind paa Gulvet, men da hun stod op og skulde se paa Klokken, havde den standset, og Viseren stod paa halv tolv. Hun vidste ikke, hvad Tid det var paa Natten, men saa gik hun hen til Vinduet og saa over til Kirken. Det lyste ud igjennem aiie Kirkevinduerne. Hun vækkede Pigen og lod hende koge Kaffe, medens hun klædte paa sig, og tog Psalmebogen og gik i Kirken.
Det var saa stilt paa Gaden, og hun saa ikke et Menneske paa Veien. Da hun kom i Kirken, satte hun sig i Stolen, hvor hun pleiede sidde, men da hun saa sig om, syntes hun, Folkene saa saa blege og underlige ud, akkurat
tr omdeles vidare. imens medan. hvor-o ver hvarigenom. — _ l'ige flicka. undertiden stundom. Kone gift qvinna, hustru. Fr op ræk en ottesang, standse stanna. Vind ae (vindoga) fonstcr. saa o vor, af se o. 1'ige piga, — stilt, af still stilla. i Stolen (afv. Sk.) i banken, synes tycka.
