258-
5. Culturhistoriska Styeken.
at forplante dem ved Fortællinger, og endelig ved Pennen at bevare dem for Efterslægten, det stod endnu enhver kyndig, klygtig og flittig Mand aabent. Den travle Herreborg og det enlige Kloster bleve begge lige vigtige Sæder for denne boglige Kunst. Men Hovedgrunden til, at den øvedes og næredes, var den naturlige Kjærlighed til Fædrene, og den hos alle Øboere herskende Nysgjerrighed og Begjerlighed efter at høre Nyt fra fremmede Lande.
Island var bleven besat af en stor Mængde, næsten alle højbaarne Slægter; enhver ved Floder og Bjerge fra de øvrige Dele af Landet afsondret Landstrækning udgjorde en lille Stat for sig, dens Beboere ligesom een stor Familie. Hvad der forefaldt i denne, hvad der hændtes ved Grændserne, ved Berørelse af Naboer, hvad der foregik i Familiens Skjød, det opbevaredes, ligesom endnu i vore Dage Familieefterretninger vedligeholdes fra Slægt til Slægt. Enhver stor Høvding, hans Daad, hans Familieliv og hans Børn, hans Forbindelse og Strid med andre Slægter, alt dette var Gjenstand for hans Undergivnes og hans Efterkommeres Betragtning; mangen en, der i en saadati Slægt udmærkede sig ved noget Usædvanligt, ved stor Daad eller stor Udaad, blev det tillige for Landets. Og hvad der saaledes engang var bleven til som Sang eller Fortælling, det bevaredes ved idelig Gjentagelse i Høvdingens Hal, i Boden paa Tinge, ved Forsamlinger for at holde Lege, og i de for en stor Mængde tilgjængelige Bade. Ikke blot opfattede Manden det i Ord, Kvinden dannede sig et eller andet Billede deraf, og borderede det i Tæppet. Paa denne Maade opstode efterhaanden de saakaldte Herredssagaer eller Fortællinger om Begivenheder i enkelte Herreder eller Landstrækninger.
Men ogsaa Begivenhederne i fremmede Lande vakte i højeste Maal Islændernes Videlyst. Naar et Skib kom til Landet, saa ilede Store og Smaa til Stranden for at høre
kyndig kunnig. klygtig klok, sinnrik. travl liflig. — Undergiven uadcrJydaade. bord ere brodera. Troppe tapet.
