P, A. Munch: Om Snorrcs norske Kongcsagner,
265
ble ve endog tagne, efterat Sproget selv havde op hort at være Skriftsprog, og derfor, skrevet, ikke længer var ret forstaaeligt for Mange. Men kun faa af disse Afskrifter have vedligeholdt sig til vore Dage. De fleste ere formodentlig blevne tilintetgjorte som saamange andre gamle norske Pergamentsbøger, nemlig ved at falde i uvidende Menneskers Hænder, der klippede dem itu og brugte dem til Indbinding af andre Bøger. Et Par Haan'dsk rifter kom til Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn, og opbrændte der i den store Ildebrand 172S; men heldigviis har man Afskrifter af dem, som den flittige og af Nordens Oldliteratur saa fortjente Arne Magnusson lod tage. Han erhvervede og en smuk Afskrift af det hele Verk, paa Olaf den Helliges Saga nær, som endnu findes i hans efterladte og til Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn testamenterede Haandskriftsamling; men den er ikke saa god, som den er smuk at see til,
Sverige har den Fortjeneste, allerforst at have leveret en Udgave af Snorres Verk i Grundsproget; denne udkom nemlig i Stockholm 1697, besørget af Joh. Peringskiold, ved Hjelp af Islendingen Gudmund Olafsson. Det er ledsaget baade med svensk og latinsk Oversættelse. For sin Tid var denne Udgave upaaklagelig; den gjengav i alle Fald Texten nogenledes fuldstændig. Men Håndskrifterne, efter hvilke den besørgedes, vare slette, og med mange i nyere Tid gjorte, Snorre uvedkommende, Tilsætninger. Det var derfor et herligt Foretagende, da man i Kjøbenhavn 1777 skred til at udgive Snorres Verk paany efter de føromtalte Haandskrifter. Udgaven besørgedes af den lærde Nordmand G. Schøning, med flere Islendingers Hjelp, og bekostedes af Arveprinds Frederik. Texten ledsagedes med dansk og latinsk Oversættelse, saavelsom Fortaler og enkelte oplysende Anmærkninger. Schøning naaede dog kun at udgive de to forste Dele, der sluttede med Olaf den Helliges Saga. Det øvrige, der dannede den tredie Deel, udkom ej førend efter Schønings Død, besørget af S. Thorlacius. Denue tredie
erhverve forskalfa. efterlade efterlemtia. — upaaklagelig oklaaderlig. u ve d kom m en d e ej tilllioraade.
