N. F. S. Grundtvig: Livet og Bogerrte. 275
med Saga, som alle Heltes lykkelige Hoved-Arvinger, BrageBægeret til deres Minde, dette Island er druknet i et BlækHo rn og indsvøbt i Klude-Papir begravet i en Bog-Hylde! Brustet er det klare Øie for al menneskelig Bedrift, lukket er det aabne Øre for alle Fugles Sprog, forstummet er Læben med Saga-Ordets klare Strøm, hvorigiennem KæmpeAanden daglig vadede, som Thor, til Asa-Thinget under Ygdrasil, og al denne forgaaede Herlighed skal de stokblinde, døvstumme, steendøde Kalve-Skind og Pjalte-Bind med "Sort paa Hvidt« erstatte!
Da imidlertid giort Giernine ligesaa lidt staaer til Ændring i Folkenes, som i Enkelt-Mandens Levnets-Løb, er alle saadanne Klage-Maal unyttige, og Bestræbelsen for at tilbagekalde det Forbigangne, eller at opdrage vore For-Fædre, hvortil vi idelig finde os fristede, langt mere utidig og sværmerisk, end de gamle Islænderes Prøve paa at foregribe det Tilkommende, eller komme FremTiden i For-Kiobet.
Derimod kan det være os til stor Oplysning, altsaa baade til borgerlig og videnskabelig Nytte, at betragte Islænder-Livet som den kæmpemæssige Overilelse, det var; thi deri speiler ig aabenbar, hvad alle Nordboer nu maae fole sig kaldede til, og, hvis der er Kraft tilbage, glimrende udfore. Kunde vi nemlig tænke os Islands Bebyggelse skeet i vore Dage af kraftfulde Slægter, som heller vilde nøies med en Øe i Iishavet, end hindres og forstyrres i den fri Udvikling, men havde tillige den Forstand, at Man maa vedblive at staae i Vexel-Virkning med MenneskeLivet i alle sine Retninger, naar Man virkelig skal lære at forstaae det, da vilde det, langtfra at være en Fejltagelse, fortjene Plads mellem de største Ilelte-Gierninger til Menneskehedens Bedste, og man vilde i alle Lande kappes om at herberge de Islandske Træk-Fugle, der udmærkede sig i enhver borgerlig Stilling, uden at fængsles eller tilfredstilles af nogen, fordi Øiet var heftet paa Men Klade-Papiir lumppapper. For-Kiobet a: komma i lorvagr.
Pjalt trasa. —
opdrage nppfbatrn.
18'
komme i
