18
I. Siigocr och Åfventyr.
da jeg var et Barn, at for hundrede Aar siden var lier Bryllup; men saa med eet blev Brudgommen borte, lidt før han skulde dandse med Bruden, og han kom aldrig mer igjen.u Saa mærkede han, at han havde været i Himmerige i hundrede Aar, og at alle hans Venner her paa Jorden vare døde og henne, og han had Vor-Herre, at han igjen maatte komme derhen, hvor han havde været. Og Vor-Herre hørte hans Bon.
GAMLE MO'ER MARGRETHE VED HIMMERIGES PORT.
(H. C. Andersen: Nye Eventyr og Historier, Noget.)
»Jeg er en sølle Stakkel, uden al Familie! gamle Margrethe fra Digehuset! Jeg har ikke udrettet Noget i denne Verden! ikke Noget, der kan lukke op for mig her! det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faaer Lov at komme indenfor Døren!«
»Hvordan jeg forlod denne Verden, det veed jeg ikke! syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og saa har jeg vel ikke kunnet taale at krybe ud af Sengen og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en haard Vinter, men nu har jeg da forvundet det. Det var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt, Isen havde lagt til saafangt ud i Stranden, man kunde oine; alle Folk fra Byen toge ud paa Isen; der var, hvad de kalde Skridtskoe-Løben og Dands, troer jeg, der var fuld Musik og Beværtning derude; jeg kunde hore det lige iud, hvor jeg laae i min fattige Stue. Da var det saadanne hen mod Aftenstid, Maanen var oppe, men den var ikke endnu kommet til Kræfter, jeg så"ae fra min Seng gjennem Vinduet heelt ud over Stranden, og der lige i Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid Sky; jeg laae og saae paa den, saae paa den sorte Prik midt i, der blev større og større; og saa vidste jeg,
henne (hiin) Uorta.--solle eliindig. IMgc (dike) vall, dam. lukke op oppnn.
— daarlig dnlig. Aaring ar. blik-stille (jfr. blcko) kaf-lugnt. tage ud 3: begifva sig ut. Beværtning forplagning. lige ind raktin. saadanne rid pass, sa der.
