M. Hammerich: Holberg som Forfatter.
293
gjerne sin Tilflugt til det Franske og hjalp overhoved til at fore Modersmaalet ind paa en Vei, hvor den snigende Fortydskning lidt efter lidt maatte standses: de franske Ord, hvoraf det vrimler i Holbergs prosaiske Skrifter, ere saa kjendelig fremmede, at de ikke kunde forvirre, men snarere fremskynde Sprogets selvstændige Udvikling. Imidlertid maatte Holberg høre ilde for sine mange franske og latinske Ord og gjengjældte det ved jevnlige Angreb paa Puristerne, som vilde støbe nye Ord, der baade ere vidtløftige og uforstaaelige. Han spøger navnlig med Europas ivrigste Purister, Hollænderne: at de rensede deres Sprog og vadskede deres Huse og Gader, men ikke deres Hænder; at de vare ligesaa intolerante, mod fremmede Ord som tolerante mod fremmede Reiigionsbekjendere; eller han anfører afskrækkende Exempler paa ny opkomne Ord, som f. Ex. Digter o: Løgner, istedenfor Poet, Iler som i andre praktiske Sporgsmaal raader han dog til helst at »gaae en Middelvei mellem Sprogblandere og utidige Purister«, og han har i nye Oplag af sin Danmarkshistorie og selv af sine Skjemtedigte fordansket ikke faa af de undværlige Fremmedord, f. Ex. stadig rettet netop Poesi til Digtekunst. Han havde kun brugt de fremmede Ord, fordi de efter Omstændighederne kom af sig selv, ikke for at pynte sit Udtryk. Thi ligesom hans Tanker faldt saa klart og ligefrem, at selv den Enfoldigste kunde følge dem, saaledes søgte han ogsaa at sætte dem i Ord. I stilistisk Henseende har overhoved Holbergs Sprog al den Jevnhed og Naturlighed, som pleier at udmærke Talesproget fremfor Skriftsproget, og som hører til Egenhederne ved den danske Sprogtone; thi »hvad som udi eet Sprog er en Ziirlighed, er udi et andet en Vanheld; hvad som i Tydsk er majestætisk, bliver udi Dansk unaturligt og høitravende.« Han udtaler ofte sin "Væmmelse ved alt det, som er affecteret og ligesom sat paa Stylter«. Dette tog han ogsaa til Skive allerede for sit første Digterværk (Peder Paars).
snige smyga. hore ilde for n: horn sig tadlas (or. Vanheld vanprydnad. Skiv o skottafla.
