294
5. OuUuvhistovisk« Styeken.
At han igrunden havde »Beqvemlied« til det Tragiske, var han selv ikke utilbøjelig til at troe, og det var flere Samtidiges Mening; men de sluttede fra de højtravende Scener i Melampe, hvor han halvt parodierer det, og fra hans Metamorphoses, som gjør et lignende Indtryk. Vi see her Grændsen for Holbergs Kald og Gaver. Han ønskede, hvad han oftere udtaler, »at bøde paa visse Ting in Utteris, som os fattedes, og hvis Mangel har været os bebreidet af fremmede Nationer.« Da han fandt, at vi havde kun «m av re og confuse Krøniker« og meest om Krigssager, lagde han Vind paa at skrive sit Fædrelands Historie og Statistik, sin Fødebyes Beskrivelse, Kirkehistorien og de øvrige historiske Skrifter; da »det moralske Studium ligetil den Tid laae som begravet her i Norden«, sogte han »at moralisere paa alle brugelige Maader« (s. o.); da der »fattedes os retskafne Oversættelser af græske og latinske Autores«, viste han Veien ved en omhyggelig udført Oversættelse af Herodian. Navnlig som Digter vilde han »give nogle Prøver i belles leitres«, for at afhjælpe den paaankede Mangel i denne Green af Litteraturen. Men uagtet de Franske og Engelske ikke mindre »brystede sig« af deres tragiske, end af deres comiske Digterværker, har dog Holberg »intet Forsøg gjort paa Tragedier, ei heller havt Inelination dertil«. Han har gjentagende raadet til »Vers uden Kiim, til Tragedier udi løs Stiil«, men for sit Vedkommende nøiedes han med at skrive Satirer og Coinedier, og derved har han i Gjerning viist, at han kjendte sig selv, Naar vi under Eet betragte hans mangfoldige Skrifter, saavel Opfattelsen af Emnet som Gjennemførelsen i Stiil og Tone, spore vi ringe Sands hos ham enten for det Høie og Gribende eller for det Yndige og Rørende. Hvad der bringer Stemning i hans jevne, klare, indholdsrige Stiil, er det uudtømmelige Lune, som han vel kunde trænge noget tilbage, naar han vilde — han mener selv, at »hvis han enten var bleven Præst eller Advocat ved en høi Ret, skulde
bo tie paa o: afjijolpa brist af. paa-anke ofvorklaga.
