298
5. Caltuiliistoriskfi Styeken.
dem ere Sandheder, der siden have staaet deres Prøve; andre ere blotte Paradoxer, saameget friere henkastede, som der endnu ikke var Tale om den praktiske Ordning og Iværksættelse; i saa Fald vilde Holberg, som en afgjort Fjende af Yderligheder, vistnok have taget flere Hensyn. Efter Tidens Krav og hans egen fremherskende Forstandsretning var det nok saa meget hans Sag at opløse og rive ned som at opbygge; men selv hvor man finder hans ledende Anskuelser eensidige eller indskrænkede, vil man i alt Fald ikke kunne miskjende deres Betydning som et Gjæringsstof i Tiden. E11 alvorlig Søgen efter Sandhed lyser frem af alle hans Skrifter, hvad enten han udtaler sig ligefrem eller i Digtning og Skjemt. »Alligevel holdes jeg ikke for en Philosophus«, skriver han, »fordi jeg ikke bruger det pliilosophiske Sprog; thi hvad jeg skal sige, siger jeg enfoldigt og tydeligt. Jo mørkere og uforstaaeligere En taler, jo hoiere og subtilere Philosophus holdes han for at være. Thi der ere de, som ikke gide læst Noget, uden hvad de ikke kan forstaae.« —
Holberg freintraadte ikke som en Begynder, men allerede modnet i Livets og Lærdommens Skole. Overhoved see vi ham i den lange Række Skrifter ikke saameget udvikles eller komme til Klarhed, som udtale sig, lidt efter lidt: under alle de Forskjelligheder, som fulgte af de Emner. han behandlede, eller den Indklædning han gav dem, bliver han sig lig i Stiil som i Anskuelser, ja undertiden gjentages en Udvikling, en Tanke, et Indfald næsten ordlydende i flere forskjellige Skrifter, — en ikke sjælden Følge af, i sin Kreds at være den Meddelende. Først freintraadte Holberg med Emner af Retslæren og den nyere Historie. Hans comiske Digterkald kom saa at sige bag paa ham, og da han skrev Peder Paars og Comedierne, var han ikke langt fra selv at betragte det som en Forstyrrelse i sin Forfattervirksomhed; efter i nogle Aar at have udviklet en utrolig Frugtbarhed som Lystspildigter, vendte han med
komme bag paa smyga sig iifver aga.
