Oehlenschlager: Morgenvandring.
305
Hist havde hans Dotter, den vene Maard, Sit Jomfrubuur.
Og paa den tredie et Tempel stod. Beromt i Nord;
Der offredes rygende Bukkeblod Til Asa - Thor.
O, venlige Mark! O, Lund saa prud! Græskolne Væng! Overalt havde Flora pyntet ud Sin Brudeseng.
Paa Marken kneiste de rode, blaae Kornblomster frem.
Jeg maatte standse, jeg maatte staae. Og hiise dem.
Velkommen atter igien i Aar Paa gronnen Jord! Hvor lifligt I op i den unge Vaar Blandt Kornet groer! Som Stiorner 1 blinke, blaat og rodt. Blandt gule Lyn. O, hvor fortryller mig barnligsDdt Jert Sommersyn!
»Ak. Digter! du har kun lidt Forstand, »Ak, Herregud!
»Du skulde kun see vor Eiermaud, »Hvor han seer ud.
-iHvergang han seer os, hau kalder os Tant, »I Øiet en Torn;
»Han kalder os Helvedes Klint iblandt »Det velsignede Korn.
»Den storste Naade, han viist os har »I dette Liv,
»Er det, at han stundom af Lommen taer »Sin Foldekniv,
(iOg sitrer sig en ITaandfuld, stor og tung, »Under vranten Snak, »Og blander os i en Sælskinds - Pung »Blandt liogtobak.
4. Maard (kiimpav.) mti. ru il jfr. prydlig. gra.*s-kolen med frisk grouskn.
6. X.yn Og. blist, 7. Eiormand egnTO. Tant iappri, fliird. Tom tagg. Klint klatt (Agrostemma gitliago), ogras. 8. Foldekniv fallknif, vranten vresig. M. H o ru mer i c li; lianska och norska lasostvckon. 20
