Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/349

Den här sidan har inte korrekturlästs

Holberg.

337

han vaagnede, stille os alle an mod ham, ligesom han var Herren paa Gaardeo, saa at baa ikke skulde vide, hvorledes han var snoet elier vendt. Og, naar vi saaledes havde faaet liam i de Tanker, at han var Baronen, skulde vi drikke ham ligesaa drukken igien, som hau nu er, og legge ham i sine gamle Klæder paa denne samme Moding. Hvis saadant med Forstand blev exeqvoret, vilde det have en underlig Virkning, og han vilde bilde sig ind, enten at have dromt om saadan Lyksalighed, eller at have virkelig været i Paradiis,

Baronen. Erich! du est en stor Mand, og derfor har ikke uden store Anslage. Men end om hau vaagnede op i det samme?

Erich. Det er jeg vis paa, at han ikke gior, Eders Naade; thi denne samme Jeppe paa Bierget er en af de stærkeste Soveire i det heele Herret. Man forsøgte forgangen Aar at hefte en Raqvet bag.ved hans Nakke, men, da Raqvetcn gik los, vaagnede han derfor ikke op af sin Søvn.

Baronen. Lad os da giore det. Slæber ham strax bort, forer ham i en fiin Skiorte, og legger ham i min beste Seng.

Actus II.

S een, 1, JEPPE. Forestilles liggende udi Baronens .Seng med en Gyldenstykkes Slaap-Rok for Stolen; han vaagner og gnikker sine (Jyne, seer sig om og Mir forskrækket, gnikker sine Oyne igien, tar paa sit Hoved og faaer en Guldbroderet Nat-Hue i fiaandon; han smor Spot paa sine Oyne, og gnikker dem iglen, vender UDk Iluen om, og beskuer den, seer paa sin Jiino Skiorte, paa Slaap-Rokken, paa alting, har underlige Grimacer. Imidlertid spilles en sagte Mnsic, hvorved Jeppe leggor Hænderne sammen, og græder; naar Musiqven har ende, begynder han at tale:

Ej ! hvad er dog dette? Hvad er dette for en Herlighed, og hvordan er jeg kommen dertil? Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Ney, jeg er gandske vaagen. Hvor er min Kone, hvor er mine Bom, hvor er mit Huus, og hvor er Jeppe? Alting er jo forandret, jeg selv med. Ej! hvad er dog dette? hvad er dog dette? Haaber sagte og frygtsom: Nille! Nille! Nille! jeg troer, at jeg er kommen i Himmerig, Nille! og det gandske uforskyldt. Men, mon det er jeg? Mig synes ja, mig synes ogsaa ney. Naar jeg foler paa min Rygg, som endnu er om af de Hug, jeg har faaet, naar jeg horer mig tale, naar jeg foler paa min huule Tand, synes mig, det er jeg. Naar jeg derimod seer paa min Hue, min Skiorte, paa all den Herlighed, som er mig for Øynene, og jeg horer den liflige Musiqve,

stille sig an bete sig. M o ding (f. Slog-d ynge) gddselhog. Anslagplan. Horret hiirad. — Gy 1 dons ty kke brokad. Slaap-Rok (Platt., eg. sof-Tock) nattrock. gnikke gnugga. nok a: un engang. — frygtsom rådd. huul ihatig. liflig IjafligM. Hammerich: Danska och norska lasostyeken, 22