366
6. Sknldestycken.
Kjnto. Magtlose Taarer! Svend. Hvad, om vi prove? Lise. Grumme, hvorpaa? Knud. Niddinger tove ! Birthe. Nu tor du gaae?
Svend og Knud. Ha, vi maae prøve!
Niddinger tove. Fader, vi gaae!
(Do tage Anders ved Haanden og vi] gaae.)
Lise (til Svend). Grumme, du vil dog et
Flye fra mit Bryst og doe?
Birthe (tilKnud), Mig kan du sige Nei,
Kold mod din Fæstemoe?
Kan du forlade mig, Naar kun et fremmed Skrig Kalder til Dod og Grav?
Naar kun en fremmed Rost Raaber om Hielp og Trøst, Trodser du Storm og Hav?
Tænk, at det gielder om Menneskers dyre Liv!
Tænk, at det gielder om Menneskers dyre Liv!
Ven, har du Mod, saa kom!
Er jeg dig kiær, saa bliv!
Elskte, det gielder om Menneskers dyre Liv!
Elskte, det gielder om Menneskers dyre Liv!
Grumme, du vil dog.ei Flye fra mit Bryst og doe?
Mig kan du sige Nei, Kold mod din Fæstemo?
Lise.
Birthe.
Svend.
Mændene.
Knud (til Svend). Lise (til Svend).
Svend,
Mændene.
Lise.
Birthe.
