Wessel.
377
ii Ja sætter jer, godt Folk! og langer til vor Skaal!« Yar Mandens Ord, og hun bejaede med Lader (Hun fattig var paa Ord) den fromme Husets Fader.
Merr.urius, som var til bedre Fode vant, Slet ingen Appetit til Sobekaalen fandt; Thi yttred' han paa Fransk, som Husets Folk ei kunde. Til Jupiter derom sin Meening dennelunde: ' Ces choux-lå sont d'un gout å me faire vomir, Et je ne conrfois pas, qu'on s'eu puisse nourrir.« — nOiti;« sagde Jupiter, nauprks de l'Ambroisie Ces choux sont bien mavvais; pow la cérémonie 11 faut pourtant, mon fils, en manger quelque peu. Mats a propos, eomm en l récompenser en Dieu De ees honnétes gens la douce bienveillance?« — »Si ces donneurs des choux meritetit récompencen, Saa svarede Mercur: »que leurs propres souhaits Dcterminent d'abord tes genéreux bienfaitsi*
Mercuriuses Raad behagede hans Fader; Thi blev han siden ved: »Veed I vel, hvem I mader?« — nNei«, svarte Konen ham; ndesuden«, sagde hun, »Saa mader vi jer ei, vi jer bespiser kun. 1 skulde ikke nys saa meget talt det Franske, Saa havde I maaskee nu bedre vidst- det Danske.« Thi mens de talte Fransk, faldt- Tiden Konen lang, Og Vreden giorde nu, hun Tungen fik paa Gang. Da Jupiter fornam, hun havde Ret i noget, Og at han virkelig begik en Feil mod Sproget, Saa blev han ikke vred, men svarte med et Smiit: »Min Putte! tael mig til i mere hollig Stiil! I altsaa vide maae, 1 har bespiist, Madame! Bespiist og madet er dog mestendeels det samme, I har bespiist en Gud i ham, og en i mig. Og, til Beviis derpaa, leed i min Kiortel-Flig, Der kan I, om 1 vil, eu Torden-Kule; hitte; Thi jeg er Jupiter, og denne lille bitte, Ifald han havde ei sin Guddom skiult saa vel, I skulde see paa ham to Yinger for hver Hæl; Han er Mercurius. Nu veed I, hvem vi ere; I ogsaa vide maae, vi Godhed for jer bære. For jer Velvillighed mod mig og mod min Son, For jeres Sobekaal, bestemmer selv jer Løn!
Lader (taler) atbwrder. — denaelunde salunda. — Putte eg. hfina. TordenKiile åskvigg.
