28
1. Sugncr och Åfventyr.
DEN GRIMME ÆLLING.
(H. C. Åndersen: Eventyr.)
Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer! Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder, Bundt om Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa liøie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største: der var lige saa vildsomt derinde, soin i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaa Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjelden lik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at lobe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende.
Endelig knagede det ene Æg efter det andet: »pip! pip!« sagde det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud.
»Rap! rap!« sagde liun, og saa rappede de sig alt hvad de kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne er godt for Øjnene.
»Hvor dog Verden er stor!« sagde alle Ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laae inde i Ægget. »Troer I, det er hele Verden!« sagde Moderen, »den strækker sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark! men der har jeg aldrig været! — I ere her dog vel Allesammen!« — og saa reiste hun sig
Ælling (Sk.) ankunge. —- deilig skon. for (hvnrdagsspr.) for a: ty, rigtignok (rigtigt nog) verkligen. Skr K>pp ok 1 ad (Sk.J kardborrblad. vildsom viilsam. ruge (rufva) udkliicka ut. kjed af utledsen vid.—Ægg eb 1 o in m e (Sk.) aggegula. — ra|ipe £ i g skynda sig, rappa sig. — ganske helt. H a v o hage, tradgard.
