390
6. Sknldestycken.
SERENADE.
(Labyrinthen eiler Digtervandringer, 1789.) Lyt, Elskede! lyt! Hor, Kjærlighed kalder Den blomstrende Alder! Før Bladene visne, for Sneen den falder, Lyt! lyt!
Kotu, Elskede! kom! Kast om dig din Kaabe! Hor Kjærlighed raabe:
Naar lønnes min Troskab? hvor snart tør jeg liaabe? Kom! kom!
Luk Vind ve t lidt op! Skue ned paa den Bange, Hvis bævende Sange
Saa bonligen nynned' alt hundrede Gange: Luk op!
O salige Nu! See! Stjernerne svinde! O elskte Veninde!
O bliv! lad din aabnede Himmel dem blinde Endnu!
Blik ned! det er mig! Jeg elsker! jeg elsker! Jeg elsker! jeg elsker!
Jeg elsker! jeg elsker! jeg elsker! jeg elsker Kun dig!
Luk Vindvet igjen! Forkjol dig dog ikke! Kun nok et Par Blikke! Hav Tak da, du. Sode! — Din Ven!
glem ikke! glem ikke
Nok eengang! Farvel! Blik til mig i Drømme, Som Kjærlighed somme ! Sov sodelig sagte! drom salige Drømme! Sov vel!
3, nynne (nunna) gnola.
'1. blinde ijjiinila.
T. sitnune hofvas.
