Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/412

Den här sidan har inte korrekturlästs

400

6. Sknldestycken.

Du mistede to Fjender smaae, Og fikst til Fiender — Alle!«

Kong Frode smiler stolt med Sjiot: »Din sølvgraa Tinding klæder godt. Jeg vil dig Livet skienke. Du veedst, at Børn og gamle Folk Kan sige, hvad de tænke.« —

»Og kan jeg sige. hvad jeg vil. Vel, Konning-! hor opmærksom til: Jeg svær ved Halfdans Fane: Her synger dig din Svanesang Den solverhvide Svane'c

De Sendebud for Kongen staae: »Vi monne rundt om Øen gaae. Men fandt kun Havn og Heire.« Da steg Kong Frode paa sit Skib, Og drog igien til Leire.

DE TVENDE KIRKETAARNE.

(Digtet i Paris 1808.)

Det var sig Herr Asker Ryg — s. o. S. 1—5.

AXEL OG VALBORG, 1ste ACT. (Axel og Valborg, et Sorgespil, digtet i Paris 1808.)

(Christ-Kirken i Sidaros, 1162; en af Fillerne viser et A og V, onikrandset af Forgietniigci. AXEL THOnUSON. VILHELM, lians Ven.)

Vilhelm. Her er da den berømte Trondhienis Kirke. Hvis Ry har bredet sig til selve Rom.

Axel. Har Rygtet pratet?

Vilhelm. Nei,

Axel. O, hvilket Tempel!

Vilhelm. Et hoit udhulet, hvælvet Dovrefield!

Axel. Ærværdig Rolighed har her sit Sæde, Og gyder Fromhed i det stille Sind.

22. Heire hager. —

— Pille pelare. — Ry rykte. adhalet uthalkadf.