Oehlenschliiger.
401
Et prægtigt Syn, naar midt man staaer i Gangen Og skuer op til Altret.
Axel. Messen holdes I Clioret; hor! don flerne Morgensang Runger i Kirkens trinde Hvælvinger.
Hvor dunkelt for en Sommermorgen! Norden Er dunkel.
Axel. Dunke!, som det Hellige! De gule Voxlys brede svage Straaler Fra Messingkronen hen i Kirkens Gange; Saa glimter Haabet i et sorgfuldt Hierte. O, hvilket Syn! den unge Morgenrode Gloder igiennem Farverne paa Vindvet I Østen. Hil dig, Hil dig, skionne Sol! Du vækker alle mine Barndomsminder. Og hvad betyder vel den gyldne Kiste Hist over Alteret?
Axel. Sanct Olafs Skriin. Ha, det er Olafs Skriin!
Axel. Der giemmes fromt De hellige Levninger af Nordens Helgen.
Og klippes end hans Skiæg og Negle stundom Af Kongerne?
Axel, Nei; Harald Haarderaade Fandt det uværdigt, at forstyrre Liget I sin hoitidelige Ro; han kasted 1 Havet Skrinets Nogier, og fra den Tid Hviler det ædle Stov i stille Fred.
Vilhelm (beitagter Pillerne.) Herlige Stotter ved Sanct Innocens! De har en stærkere Rygrad, bredre Skuldre, End du og jeg; og de vil kneise fort, Naar vore trætte Been er længst i Muld. Men hvad betyde disse trende Kors?
Axel, Kom, Vilhelm! lad os see den næste Pille.
Vilhelm. Siig mig kun forst, hvad disse Kors betyde!
Axel. De trende Kors betyde Haarderaades,
Kong Olaf Kyrres og Kong Magni Hoider. Men lad os eftersee den næste Pille!
runge (Sk.) genljuila.
M. Hammerich: Danska och norska lasestyckeu, 2'i
Vilhelm.
Vilhelm.
Vilhelm.
Vilhelm.
Vilhelm.
