418
6. Sknldestycken.
Og Lampen, uden Værd for alte Åndre, Har alt saa dog en indbildt Værd for mig.
Verten. Min kiære Ven! der er ei mere Lampe I eders Haand, end bag paa min.
Aladdin (afsides). Ha ha!
Min Lampe faaet har den Egenskab, At der kan Ingen see den, uden jeg. Nu kan de altsaa ikke stiæle den.
0, det var vel! (Lader, som han skiulte den paa Brystet; hoit:)
Nu, dal siger det, Saa vil jeg ogsaa troe, at denne Lampe Var kun et Foster af min Pliantasie. Farvel, min Ven! og Tak! Tillader I, At med jeg tager dette visne Blad Af Torvespanden, for at fæste det Paa Pullen af min Turban, som en Fiær? Den pynter altid lidt, og det er Alt, Hvad jeg forlanger af den hele Arv.
Verten. Det arme Menneske, han er forrykt! — Tag I kun Bladet, Ven! og gaa jer Vei!
Aladdin. Farvel, min Ven! Maaskee I giver mig En Hilsen med til gamle Morgiane? Nu gaaer jeg just derud.
Verten, Ja hils I kun! (Afsides.) Gid vel jeg havde ham kun af mit Huus ! (De gaao.)
(Kirkegaarden. ALADDIN paa sia Moders Grav. ilaa lader, som han sad og vag*
gode heade,)
Visselulle nu , Barnlil!
Sov nu sodt, og sov nu længe, Skiondt din Vugge stander stil. Uden Duun og uden Gænge.
Horer du don dumpe Storm Sukke ved hvad jeg forliste? Mærker du, den sultne Orm Pikker paa din Fyrrekiste?
Pul kuUe. — !. Gænge mode, 2. damp dof. forlise (forlisa) forlera. Orm mask.
