46
2. Bilder ur lifvet.
paa hvilke Tilskuerne, især Kvinderne, toge Sæde. Hingsterne bleve parviis forte frem, og for at hidse dem paa hinanden havde man nogle Hopper staaende bundne i Nærheden. Hver af Hingsterne blev fremledet enten af Eieren selv, eller af en liaandfast, med Hesten vel bekjendt Karl. Naar de nu reiste sig paa Bagbenene og begyndte at bides, skulde Mændene, der fulgte dem, hidse (etja) og hjælpe hver sin; og dette gjorde han deels ved at drive den frem med en Stav, som han til den Ende havde i Haanden, og som benævntes hestastafr o: Ilestestav, deels ved at støtte Hesten bagfra. De anseeligste Høvdinger fulgte ofte selv sine Hingster i Kampen, og undertiden vare i Forveien Dommere udnævnte, der i tvivlsomme Tilfælde skulde afgjøre, hvilken Hest havde bidt bedst fra sig. Ikke sjelden kom de tvende Mænd, der hidsede Hingsterne, i deres Iver selv i Kamp sned llestestavene, naar den Ene syntes, at den Anden mishandlede hans Hingst. Ofte kunde paa et saadant Heste-Thing mange Par Kamp-Hingster blive hidsede sammen, og det regnedes ei for liden Ære at være Eier af den bedste.
Det maa endelig her ikke lades uberørt, at man meget tidlig finder omtalt, at de. norske Konger — ligesom vel ogsaa andre af Folkets Høvdinger — havde Gjøglere i sin Gaard, hvilke ved allehaande Kunster morede Kongen og hans Hird. I Sverrers Saga fortælles, at da Skalden Maane som hjemvendende Pillegrim kom ti! Kong Magnus Erlingsson, traf han denne og hans Hird morende sig med at see paa tvende Gjøglere (leikarar), der i Stuen lode smaa Hunde hoppe over lioie Stænger, og det saameget hoiere som Tilskuerne vare fornemmere. Kongen opfordrede Maane ti! at gjøre en Vise om Gjoglerne. Skalden kvad tvende, hvori han spottede med deres Kunster og Narre-Fagter, samt med deres Gigespil og Blæseu paa Pibe, hvormed de altsaa maa have ledsaget deres Gjoglerier. Viserne vakte stor Latter
Hoppe sto, slotte stodja. — Gjogler gyckJare. Hird fdlje, hof. NarreFagter narraktiga åtliorder. Latter ]ojo, skratt.
