J. Moc: Eventyrfortællere.
51
Glands gled lien i et drømmende Udtryk, der dannede en paafaldende Modsætning til de opmærksomme Ansigtstræk og Legemets iagttagende Stilling, Hun syntes fornøiet med den Maade, hvorpaa jeg frembar min Anmodning, men spurgte dog endnu forsigtig, hvad jeg vilde gjøre med hendes Historier og Viser? Jeg svarede, at jeg vilde nedskrive dem, for at de ikke skulde døe med hende. »Ja, ja," sagde hun, »det Samme sagde gamle Provsten, naar han skrev op det, jeg sang og fortalte. Vil du liave det paa Bondemaal eller paa Bymaal?" spurgte hun videre. »Paa kavende Bondemaal — akkurat som de her i Ullensvang tale og synge«, var mit Svar. »Han vilde saa, gamle Provsten, ogsaa", sagde hun og nikkede tilfreds. Jeg havde bestaaet min Prøve, og vi vare fra den Stund virkelige Venner.
Nu begyndte hun at synge og fortælle, og hver Gang hun mærkede, at hendes Tradition interesserede mig, sagde hun med en vis Stolthed: »Aa jo, jeg kan noget af Hvert, du!« Men skjøndt hun var rask og rørig for sin Alder, trættedes dog snart hendes Hukommelse; jeg maatte tidt og ofte afbryde, og kunde kun benytte hendes bedre og livligere Oiebiikke. Derfor aflagde jeg hyppige Besøg i hendes Hytte, og disse gjengjældte hun, hver Gang en ny Tradition randt hende i Minde. Naar hun da ved sin Stav kom rokkende ned til Sorenskrivergaarden, hvor jeg i de følgende Dage boede, sagde hun: »Nu har jeg fundet paa en ny Vise (eller et Eventyr) til dig igjen. Det kan du troe er flint.« Altid var hun glad og tilfreds; kun een Gang hørte jeg hende bittert klage: det var over den yngre Slægt, der saa reent havde vendt sig bort fra de gamle Viser og Sagn. »I min Barndom og i de Dage, jeg levede under Tag med salig Provsten, var det ikke saaledes«, sagde hun. »Hver evige Helgedags eftermiddag, vor Herre lod skabe, sad vi sammen, alle som i Grænden var, baade Store og Srnaa, og fortalte og sang tit langt ud paa Kvælden. Det kan du troe var
Bymaal stadssprak. k avende, 1>. ram (kaf) ram. — tilt. gjengjoitdc atergiilda. Sorenskriver (edsvoren finde paa a: leta upp (i minnot). {irrund granmikap (bygd).
ro rig rorlig, hyppig skri/varc) haradshcifding.
