Bjørnstjerne Bjørnson: Skolemesterens Historie. 59
Anders, og da han blev spurgt, om han troede Broderen til hin Gjerning, sagde han høit og bestemt: »Nei«.
Men Anders slog sig stærkt paa Drikken fra den .Dag, og det* gik meget snart daarligt med ham. Endnu daarligere var det dog med Baard, skjønt han ikke drak; han var ikke til at kjende igjen.
Saa kommer sent en Kveld en fattig Kone ind i det lille Kammer, Baard boede tilleie i, og bad ham følge med ud lidt. han kjendte hende, det var Broderens Kone. Baard forstod strax, hvad Erinde hun førte, blev ligbleg, klædte paa sig og fulgte uden at tale et Ord. Der lyste ud fra Anders's Vindu med svagt Skin, det blinkede og lukkede sig, og de gik efter Lyset; thi der førte ingen Sti over Sneen. Da Baard atter stod i Svalen, slog der en underlig Lugt imod ham, hvoraf han fik ondt. De gik ind. Et lidet Barn sad borti Gruen og spiste Kul, var sort over alt Ansigt, men saa op og lo med hvide Tænder; det var Broderens Barn. Men borti Sengen med alle Slags Klædetover sig laa Anders, afmagret, med klar, hei Pande og saa hult paa Broderen. Baard skalv i Knæerne, han satte sig i) ed ved Sengfoden og brast i en ualmindelig stærk Graad. Den syge saa paa ham uafvendt og taug. Endelig* bad han Konen gaa ud, men Baard vinkede, hun skulde blive, - og nu begyndte disse to Brodre at tale sammen. De forklarede sig lige fra den Dag, de bød paa Uhret, og udigjennem til den, da de nu mødtes her. Baard sluttede med at tage Guldklumpen frem, som han altid bar hos sig, og aabenbart blev det nu mellem Brødrene, at de i alle disse Aar ikke en Dag havde følt sig lykkelige.
Anders sagde ikke stort, for han var ikke god til; men ved Sengen blev Baard siddende, saalænge Anders var syg. »Nu er jeg fuldkommen frisk,« sagde Anders en Morgen, han vaagnede; »nu, Bror min, skal vi leve længe sammen
tilleie (til LeiO, af leie lega, iiyra) 3: såsom hyrosgiist, Vindu fonstor. Svale iippen forstuga, Uetiiekt gang framfor honingsliusct (svale), hult eg ihaligt. udigjennom (allt igenom) iinda. fole kiiana. — være god til 3: vara i stand, formå.
