Sida:Danska och norska läsestycken.djvu/84

Den här sidan har inte korrekturlästs

72

2. Bilder ur iifvcr.

Mod Dagningen stodte han paa et Rev Med sin faldefærdige Hytte,

Han haver kun med sig en liden Dreng; I stærken Arm han ham griber: »Her bliver nok redt os saa kold en Seng; Det hjælper slet iute, du piber.«

De Bolger de bryde med stor Aliarm, Og Skibet det krænger og knager; Dog holder han Drengen i venstre Arm; Med hojre i Vantet han tager.

Han seer sig saa langelig ind mod Land — Imellem var dy ben Rende — »Vi kan ikke naae den velsignede Strand, Hvis Hjælp os ej Himlen vil sende.«

Da kom der en Bonde til samme Sted — Han hedde saamænd Saren Kanue — Han siger til Fa'eren, som og var med: »Det Skib er nok nær ved at strande.«

Saa springer han til sine Heste to — De stode just tojred' paa Brinken — Han giver sig ikke ret længe Ro, For han bliver færdig- med Rinken.

Den gamle ham huer det ikke ret vel; Han hvovter med Haanden: »Hej S o ren! Du drukner jo Øgene og dig selv; Det Skib er desuden forloren.«

Men S o ren sprang op paa den nærmer Hest, Og kaster et Øje til Fa'eren: »Ifald jeg derude skal faae min Rest. Lad see, at I sorger for Karen!«

Saa hug han sit Hors med sin Træskohæl, Og lod hende springe i Vandet; Den anden han dnsked med Tøjrepæl: Saa maatte de begge fra Landet.

stodo stöta (på grund). 5. redo bädda (Gl. Sv. roda). G. bry de o; bryta sig. 7. langelig 0: längtansfullt. K ende ränn». 8. saama^nd (sa mun) min sann. Sorun Mikkelsen Känne, bonde i trakten af Grcnaa {-f- 1860); det var under en häftig storm d. 15. Febr. 1835 som han från den strandade jakten „Beate Mario" räddade skepparen Ole Jensen Jyde, såsom det här beskrifves. 9. Ilink o: uppringladt tjuder, af rinke samla upp i'ringar, ss. rep, garn. 10. hue (Hu håg) behaga, hvovte vinka, vifta, drukne dränka. 11. najrmer tillmans (venster); möts. fjairmer fråmans. faae sin Rest få tillräckligt (fa sin hyra). 12. hug högg. Ilors (äfv. Sk., Eng. horse) hast. daske eg. lindrigt slå (vanl. med flata handen). Toirepml tjuderpåle.