St St. Blicher: Vendelboen.
75
H. Det kunde nok være.
J, Men fra hvad for en Fjerding?
H, Fra een af de nordre Fjerdinger.
J. Ih-men hvad for een af dem?
Hl Ja-h — naar jeg endelig skal sige det, saa troer jeg, de kalde den Dorfs Fjerding.
Ingen skal nu troe, at det var af Eenfoldighed, han trak saa vidt og bredt ud med det rette Svar, som han kunde givet strax paa det første Spørgsmaal! — Det var Mistroiskhed — diplomatisk Forsigtighed; han kunde jo aldrig vide, i hvilken Hensigt en Mand i een af de andre Stænder — til hvem Bonden ikke nærer nogen ubetinget Fortrolighed — en Vildfremmed, med Briller paa Næsen, vilde udfritte ham om hans Bopæl.
"Hvorfra dog dette hæslige Træk af Mistænkelighed i Bondenaturen?« — Fra Klostrene og fra Herregaardene — fra Skriverstuer og Studerekamre og Torve og Pakhuse; men ikke fra Taghytterne. — Endnu mindre skal du troe, at min jydske Bonde — eller min Vendelbo, siden vi nu ere deroppe — er feig, fordi han saaledes vrider og snoer sig, inden han vil ud med Navnet paa hans Hjemstavn. Er han først kommen til det Punct, at Snildhed, List, Udflugter intet nytte, da bruger han — liig den omringede Bjørn — sine Kræfter til det yderste, »lige til den sidste Negl.«
»Naar det skal være, saa skal det være.« Det er Vendelboens Ultimatum. Og drives han dertil, saa kan du være vis paa, han vrøvler ikke længere, mon holder i ad vltimvm. Det var Vendelboer, eller Jyder med Vendelboer i Spidsen, der, fordrevne af Havet, uddroge at søge sig et andet Hjem, med Kaarden i Haanden gjennemvandrede mange Riger, indtil de omsider med Kaarden indtoge, og med Kaarden i tvende Aarhundreder værgede Aages og Ebbes Rige paa. hiin Side Alperne. - • Det var Vendelboer, der fulgte Præste-Knud fra Liimfjorden og til Alteret i Albani Kirke.
Stænder, flert. flf Stand stand. Briller glasogan. udfritte nyflltct utfrfign. — Taghytte hydda (med lagt fak). Snildhed slughet (snivlllict)- Negl nagol, — Tro vie prata. Kaardo viirjo.
