St. St. Blicher: lin Stranding ved Vesterhavet.
85
Begjærlighed, og lod sig derpaa stiltiende føre af det vaade Svøb i tørt Linned. — Jeg tog det paa mine Arme, medens en Vugge blev redt. Snart sank dets Hoved tit min Skulder; og det sov allerede tryggeligt, forinden det var kommen til leje. — Rørt betragtede jeg det sødt slumrende Væsen, for en stakket Stund siden hos Fader og Moder, og nu i vildfremmed Land, bortrevet fra dem, som gave det Livet. — Naar Du nu igjen opslaaer dine uskyldige Øjne, ville de lede, men ikke tinde dem. Aldrig skal Du udtale disse Navne — de første, vi lære, og de dyrebareste — stakkels spæde Blomst! fra et langt bortliggende Land, fra det milde Syden maaskee; og nu her henkastet, for at omplantes i det kolde Nordens øde Sand! Men tidligt maaskee skal Du henvisne; og Ingen skal savne Dig; ingen Afskedstaare væde din blegnende Kind. Du skal være som en Fremmed og en Landflygtig, uelsket i Livet, forglemt i Døden. — »Hvad græder han for?« sagde Konen; »er det for dem, som Havet har taget? Er' vi ikke Alle vor Herre en Død skyldige? Min første Mand blev paa Havet, og min Fader blev paa Havet, og min Broder blev paa Havet, Alle paa eengang: dengang græd jeg; men —« — »Jeg sørger ikke over Døde«, afbrød jeg, »men for den Levende; tykkes hun ikke, den der er at ynkes over?« — »Ja—ja!« svarede hun, og blev ved at sysle med sin Bestilling: »Vor Herre lever endnu.« — Der laae Noget i disse Ord, som gjorde, at mine Øjne tørredes, og mit Bryst udvidedes. — Jeg forlod Huset, for at see til ved Strandingen.
Halvvejs mødte jeg nogle af Bjergerne, belæssede med Bytte, Da de fortalte mig, at der ved Havet Intet videre var at bestille, gik jeg tilbage med Husets Beboere. Disse, som ikke vidste Noget om mit Bjergegods, gjorde store Øjne ved at tinde Barnet i Vuggen. Min Verts Sønnesøn — en treaars Purk — stod ved Siden, og keeg derind med glad Nysgjerrighed. — Jeg forklarede Sammenhængen. — »Det
Svoti svope, linda. tiJlejc o: till sangs, lede soka, leta. viede våta. Bestilling bestyr, torres a: blifva torr. — belæsse lasta. Bjerger borgare: Bjergegods borgadt gods. Purk litea pojkc. keag, af kige titta, kika. Ny sg j erriglie d nyflkonhet,
