letæ oc fram leþæ. S. þi. 8,2. gripær han til lezna oc will lepa sic af handom. Vm. II m. 28 pr. þa ma egh længre leba æn til landamæris. Ó. vn. 6,3, jfr. V. I p. 12,2 m. fl. st. hauær leght hus ælla lani (sc. takit). Ö. ep. 1,8. swa lett sum liufft. U. m. 16,2, i. 7,2 o. flerest. sum lepir a land sit hær utlænzskan. Ö. ep. 30. lif lata ok vgilder ligiæ. V. II þ. 58. liff gen lifwi ok lim gen limi. U. m. 31,1; S. m. 10,3 m. fl. st. ok lighris boot æftir lanz laghum. H. æ. 16,1. lik oc linda. Vm. II m. 25,9. likamæns lustæ. V. II o. 3. limber oc lither. Sm. 17 pr. lima lytj. G. 16,1, add. 3. þa en lima lastir fylgia. G. 19,20. lin ok lækir el. lækis gæf. flerest. lin ellær löka. Vm. II m. 26,11. linda ok houothlijn. V. II kr. 2. lip ok lepung. U. kg. 10 pr.; Vm. II kg. 7 pr. wærin þa lipughir fore lepungslamæ. U. kg. 11 pr. hafwær i liuse oc æi i löne. Vm. II m. 25,11; S. b. 8,5. swo liwa mæļ lagha. H. præf. lof æller legha. flerest. Jer loyski maira en lofj byll. G. 62, jfr 19,32 anm. 79. ok äy lof til läggiä. H. i. 1. firi luca hagg vtan lastir fylgin. G. 19,31. hin skal lukæ firi vnningiæ lagh. V. I p. 18; V. II p. 53. i luctu allær læsta kari. V. I p. 5,2; V. II þ. 33; Sm. 3,2. Nu uarþær dræpin lurkær landafæghi. Ö. d. 18 pr. lyctæp ok læst. U. kk. 3. lykt at laghum ok laghe fallum. U. þg. 14,2; S. pg. 11,2; Vm. II þ. 24. wari swa pær lyct at laghum hans. S. pg. 5 pr. lyti ok lækir. Ó. vm. 18,1. þa skal han lysæ sum lagh sighiæ. lyð (lyup) ') oc lepung. S. kg. 10 pr., m. 26,10. V. I þ. 14, 18; V. II þ. 48, 53. ') Schlyter identifierar detta lyo, lyup med neutr. lip krigsfolk (jfr up- landslagens lip ok lepung). Detta kan endast vara riktigt under den som mig synes a deles onödiga och osannolika förutsättningen, att lyup vore skriffel. Lyd, lyup är acc. sing. af subst. lyfer el. liuper m. folk, såle- des samma ord som pl. lypir i G. och lydr el. jódr i isl. Väzlingen Google
