- læggær a lön. Ö. eþ. 25 m. fl. st.
gange j læktæra dyr meth lærthum mannum. Sm. 13,4. lænt ællr leghu salt. U. kp. 10,3 m. fl. st. lend oc lyndir. G. 23,3. oc eig ær han lender at laghum varum. V. II i. 13. sva inlændær sum lægh þerræ sighie. V. I r. 1. lænsman æller laghman. H. g. 9 pr. lęstir man at limum. G. 17,4. sva at eig ær lestir eller lyter af. V. II fr. 15; V. III, 54. löf ok lok. V. I i. 7,8; V. II i. 19. Hwa som agha löös lewer ok lagha. H. præf. lösæ mæp laghum. V. I p. 13, 15 m. fl. st. lösn — liflazt. V. II þ. 5.
- Nw kan löskæ mather aaf lande löpæ. Sm. 13,5.
- egh löska mæn ælla leghu drængia. Ö. vm. 8,1, d. 3 pr. m. fl. st.
I sådana ord som ljud, ljuf etc. är l numera stumt. Att så icke var fallet i fornsvenskan, kan visserligen med största sannolikhet förutsättas. Ett bevis därför utgöra sådana uddrim som lett — liuft, liuþ — leþung, last — liute m. fl. Äfven förstummandet af l framför i torde hafva varit en följd af i:s öfvergång till spirant.
- maghande man — ouormaghi. V. II k. 72,1 m. fl. st.
- at mairu maki. G. 3,3; Gs. 4.
um maal ok matu. V. II fb. 34, add. 3,2; V. V,1. uildær mals ok mærkiæ. 0. b. 7 pr. blot iru mannum miec firj bupin. G. 4. mæp mannum ok matgiærp. S. þg. 11,1. äi mans maki ok eygh madher i brysti. Hednalagen. a mat ok mala. 0. b. 12 pr. o. flerest. mæp mat ok mannum. U. þg. 14,1. matj Oc mungati. Gs. 1. mere æller minne. flerest. miolk — moþur spina. Ö. vn. 6,7 o. flerest. moorthare eller mandrapære. Sm. 4 pr. til mot ok til mæssu. V. I o.6. þær kombær moþer at maghær arffwi. U. æ. 11,1; H. æ. 13,7. mæp mund ok mæþ mælæ. V. I a. 7, 8,3; V. II a. 10. mærki — minnung. H. v. 12, 13,3. mæssu book oc mættenæ book. Sm. 3,2
