Sveriges Gamla Lagar/Band I/Den äldre codex af Westgöta-lagen/Bardaghæ bolkær

←  Af vaþæ sarum

Samling af Sveriges Gamla Lagar — Band I av C. J. Schlyter, H. S. Collin Äldre Västgötalagen: Bardaghæ bolkær (Slagsmålsbalken)

Orbotæ mal  →

Þættæ ær bardaghæ.^[1]

1.

Uærþær maþær barþær oc friþir a brutin. þa skal han saku latæ lysæ .i. garþ hans ok syunættingh latæ göræ at siundæ daghi. scal syunættingh haldæ sanna siunættings gyarþ mæd þem. an þer uilia. þa skal latæ bæræ asynæ uittni. at somi hans uar skærdær ok manhælghi hans brutit. Annær skal skærscutæ vittni uetæ. þa skal þing uisæ aldra götæ. þa skal þem^[2] letæ^[3] endaghæ dömæ þingsmannæ uittni lætæ bæræ vittnæ a héndær hanum bardaghæ maþ tvenni tylptum. þa skulu hörængiær æptir gangæ tvænni tylptum. þa skal læghæ vnd^[4] firi sær. hauæ æn han vil friþ sin hægnæ. fiarðungs næmd æn han ær. lughin^[5] sakar. §. 1. Æn læghæ bötær vill buiþæ þæt æru atta örtoghær ok fæm mærkær. Örtogh min æn ælliw öræ. þa a. haræþ sva .a. konongær. A sægnær þingi. skal han laghæ buþ firi sær haua latæ þöma^[6] sik (^[7]i. friþ æptir. §. 2. Vill. han eigh bötær biuþa þa skal saksökæ latæ dömæ sic af þingi mæþ vmstaþu mannum.^[8] vitæ. þæs at han inti alt a endæghæ til friþær hans. þæt ær lag sighiæ. latæ siþæn dömæ han fridlösæn af þingi.

2.

Bær maþær ænskan man ællær sundriskæn bötæ firi saksökæ örtugh min æn. siu öræ. ok. IIII. örtoghor konongær.^[9] §. 1. Slikæ samu æru frælsgiuæ bötær ok. siax örer. æru þrals æn barþær ær.

3.

Diungær^[10] maghændæ maþær ouormaghæ böte firi öræ. tvæ. Slikt skal ovormaghi bötæ sum takæ. §. 1. Bæriæss. ovormagha tver. far annar værræ af bötæ firi öræ tuæ.

4.

Lystær bondæ kono sinæ .i. ölbénk. bötæ hænni. III. markær. lystær han hanæ i kiurkiu bötæ hænnæ. III. markær. læggi aptær til bos taki. or huat þem skil hælþér hughær ællær hæl.

5.

Far maþær uaþæ hug. værþær (^[11] huarti blat ællær bloþukt. þæt kallær suartæ slagh. a. eki. ræt .a.

6.

Varþær manni^[12] vrang banæ sak giuin. þa skal hæræþshöfþingi væriæ han med tvenni tylptum. næmdær mannæ af hæræþi.

7.

Ær fridær mans u böttær.^[13] þa skal boskipti kræfiæ ok skildir^[14] 13lucæ ængin meræ. æn til þrigiæ markæ. þa skal konæ takæ þridiungh sin. ok. III. markær at hindradax. gæf. þa^[15] arvi takæ þæt alt^[16] sum æptir ær. siþan skal þén lot æptir ær skiptæ .i. þry. takar en lot saksökæn. annæn konongær þriþiæ haræþ.

8.

Kona firigær manni. fællir hana lukt^[17] hærasznæmd. þa skal hun haua griþ til skogs. dax ok nattær. þa skal latæ dömæ hanæ. vgill. firi arva. ok eptimælændæ ok dræpæ þær næst.

9.

Far maþær sarr liggær. i længi gangær i mælli. ok dör i þérri giuær arui sak þem ær sargæþi ok kallær han banæ væræ. þa skal han væria sik mæþ luctri hærassnæmd æn han dör innan nath ok iamlangæ. gangær þær iuir. þa böti ængtæ falls han at sak bötæ manin aptær.

---

Fotnoter

1. bolkær sine dubio hic addidisset scriba, nisi nimis angustus locus rubricae fuisset relictus.
2. Cfr. not. 28. p. 12.
3. Pro lætæ v. latæ.
4. Lege bud. Cfr. §. 1. h. Cap; I. SarB. 1.
5. Br. legit lughm; at lineola super litt. i saepe abest.
6. Pro döma.
7. Stj. 60. et Sk. legunt vfrid. Litt. i nempe hic, ut saepe alias, cum sequenti puncto est connexa, unde similitudo cum litt. v exorta est.
8. Bur. et Stj. legunt vinstadhu mannum. Cfr. not. 20. pag. 11.
9. Lege konongi.
10. Stj. Sk. Ups. et 60. perperam legunt Oiungär.
11. Loco vv. huarti — ællær alia quaedam antea fuerunt scripta.
12. Stj. et omnia apogr. habent madher. Cfr. not. 45. pag. 14.
13. Incertum an hic scriptum fuerit ut bötær; littera tamen quaedam, ut videtur, hic est deleta. II. FrB. 11. habet ut bötter.
14. Pro skyldir v. skuldir.
15. Verbum a subintelligitur. Cfr. not. 26. pag. 12.
16. Pro alft v. halft. Cfr. II. FrB. 11; ÞiB. 9; IV, 18: 10.
17. Pro k antea fuit scriptum t.