Eriksvisan - Ett fornsvenskt qväde/Försök till textens återställelse

[ 10 ]

Eriks-Visan.

Försök till textens återställelse, ungefärligen efter den Svenska språkform, som legat mellan de äldsta Runsternarnes och Vestgöta-Lagens språk.

I. In Eiriker fyrsti kununger var
I Gøta-landinu viþu;
I bragþ uk i hughi sniæller maþr,
I vighi sva uk i friþi.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

II. Vrangum uk illum var han leiþ
Þeim gat han uk aldrighi liuta;
En spakum uk siæfum aldrigh vreiþ,
Þẏ mun han uk frægþar æ niuta.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

III. Meþir laghum styrþi’n rikinu sit,
Sakløser þurfþi eigh quiþa;
Þan gærþi han kærum frälst uk quit,
En vrangir gatu eigh biþa.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

IV. Eigh var uti Vætalum nakur til
Er plughin mundi þær vænda
Gøtana ginstan Eiriker mild,
Þo utan kunung, utsændi.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

V. I rikinu Eiriks margher var,
Er diærfþis laghum eigh sæta;
Þẏ han uk þærfyri ahugha bar,
Þan munni han þingat utælta.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

[ 11 ]

VI. Sva sændi han þeim i Suþer-land,
Er fyrst þeir byriaþu bua;
Uk meþer þẏ mæghin sniællan ein man,
Er þeim skulli halda i rua.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

VII. Þær varu þeir undi høfþingia vald
I marghum vettrum utændis,
Þes Humlin, hin ille uk umilde kall,
Þeim Dan til kunungs (ut-)sændir.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

VIII. Daner, fæþurin’ allunne lik,
Hans dugþ han sniællt munni nimma;
Utaf hans namni Danamark fik
Frægþ sva ok orhœfa sinna.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

IX. Þeir gatu þo eigh væra fri,
Æ skatta Gøta mannum;
Eigh æþa turþu þeir skifta vigh,
Þẏ þeim var litit af landum.
Han var uk er fyrst uti Vætalum ærþi.

X. Þẏ hugsi nu Dana kununger væl
Um þæt mun plikt Dana væra,
Meþer ævughum rætt uk fulltaka skæl,
Gøta kunungi skatt ægha gæra.
Han var uk er fyrst uti Dana-mull ærþi.