Antiqvarisk tidskrift för Sverige/Del 10/Runverser/Kapitel 2

← Inledande framställning af forskningens närvarande ståndpunkt i fråga om den fornnordiska metriken

Runverser

De rytmiska runinskrifterna

[ 14 ]

Kap. II.

De rytmiska runinskrifterna.

§ 4. Vid den följande behandlingen af runinskrifterna translittererar jag de vanliga runmynderna och deras erkända varianter på följande sätt:

ᚠ ᚢ ᚦ ᚭ ᚱ ᚴ	᛬	ᚼ ᚾ ᛁ ᛅ ᛋ	᛬	ᛏ ᛒ ᛚ ᛘ ᛦ
f u þ o r k		h n i a s		t b l m ʀ

Min användning af denna translitteration tager ej det ringaste hänsyn till runans ljudvärde, utan vill blott angifva, att uti inskriften i hvarje fall en mynd af ifrågavarande utseende förefinnes eller en vanlig variant deraf, [ 15 ]Sida:Antiqvarisktidsk10kung.pdf/25 [ 16 ]kommer jag vanligen att i noterna angifva de olika möjligheterna och oftast i anslutning till isl. utvälja en af dessa för min transscription samt dermed uti det ifrågavarande och i öfriga fall återgifva samma runristning på samma sätt, utan att dermed i minsta mån hafva uttalat mig om hvilket ljudvärde i hvarje fall är det riktiga. Jfr § 5, I, not. 4, 5, 7 o. s. v.

§ 5. Inskrifterna.

1. Sigtuna borgmästarvreten. L. 8, B. 300, D. II, 192, U. F. I, 5, s. 56.

suin : lit : rista : runar · þasi^[1] — ‖ — þr^[2] : hit : anar : asur : þriþi : kirmunr : - - - rþi auki^[3] ...... r : uar þera muþ^[4].

Denna inskrift torde i fonetisk transscription med begagnande af det isl.-fsv. normalalfabetet kunna återgifvas på följande sätt:

Svæinn^[5]lét^[6] rísta rúnar þási^[7] . . ðr hét^[5] annarr Assurr^[8] þriði Gæirmunr^[5] [.fiæ]rði auk . . . . . . r var þæira^[5] módir.

Jeg vover nu en anden Tolkning. I L. 773 forekommer Udtrykket lat rta itn ... runm hufan d. e. lǽt rétta stæin rúnum hufan, hvor jeg har antaget, at hufan har været udtalt hǿfan og er anden Form för hǽfan af Adj. hǽfr. Jeg formoder nu, at uan er en anden Skrivemaade for hufan. Fremlydens h mangler paa samme Maade i det fölgende Ord uk, hvis dette er = haug. uan for uuan, saa at den Lyd, der sædvanlig betegnes ved f. her er betegnet ved u. Jfr. f. Ex. ulueþin D. I. 108 = Ulfheðin (ulfetinn efter Stephens).

staf uan skulde da vare staf hǿfan (for hǽfan) »en anseelig Stav».

Mindre sandsynligt, ogsaa af metriske Grunde, er det efter mit Skjön at forstaa uan som ofan »oventil», »ovenfor».

Ogsaa jeg forstaar uk in mikla som haug inn mikla, thi ogsaa i andre kristelige uplandske Indskrifter (L. 411. L. 654) nævnes det, at der er reist Sten og gjort Haug efter den Döde. Man maa da antage et Zeugma, thi man kan neppe paavise Udtrykket ræisa haug. uk, haug, et Ord, der oprindelig har h i Fremlyd, danner her Allitteration med iartiknum, et Ord med vokalisk Fremlyd. Et Exempel paa den samme Eiendommelighed har jeg søgt at paavise i L. 81.

Stephens III. 284 laser de to sidste Linjepar saaledes:

uk küriþi
kasa (a)t uiri-þuf.
on i krati
kiatit lata

hvilket han oversætter saaledes: »eke gared he (made, built up) a chess (beacon) at (to) Uiri-thuf. he in Crete had gaiten (guarded) the lands». Dette indeholder en Række [ 98 ]af Feil. Vi faa her to Gange Stavrim, som ikke er Stavrim! thi Ord, som har k i Fremlyd, kan ikke danne Allitteration med Ord, som har g i Fremlyd. Der nævnes i det foregaaende ingen enkelt Person som Subject, saa at »han gjorde» her er meningslöst. Et Navn uiri-Þuf har ikke tilstrækkelig Stötte, og L. 449 viser, at Mindesmærket. er reist over Ulv. Navnet paa Kreta udtaltes af Grækerne selv i Middelalderen med Vokalen ī og i Lighed dermed kaldtes Øen af Nordmændene Krit. En Navneform krati (Dativ) for Kreta har ingen Stötte. gǽta, vogte, heder i Participium gǽtt, der ikke kan blive til kiatit. Mindre Betænkeligheder ved Stephens's utilstedelige Forklaring forbigaar jeg.

Jeg deler Ordene saa uk kuriþi kas at uiri þu (u)f on i krati kiatit lata. Dette forstaar jeg saaledes:

ok Gýríði
gass at veri þó,
of ąnn i gráti
getit láta,

»ogsaa Gyrid var dog glad i sin Mand; de sige, at hun nevner ham i Graad».

Gýríði Dat. af Gýríðr, Navnet paa Ulvs Enke. Denne Tolkning havde jeg fundet inden jeg vidste, at Doc. Brate opfattede Ordet paa samme Maade. kas, udtalt gass, Præteritum af Verbet getas. Saaledes skrives i Gotl.-L. gies for giets. En analog Skrivemaade skal jeg söge at gjöre sandsynlig i D. I. 104. Oldnorsk mér gezt at einhverju »jeg er tilfreds med noget». Den samme Udtryksmaade i Glsv., f. Ex. i yngre VGL: giæz eig barnæ faþernis frændum at »behagar det ej barnens fäderne fränder». Flere Exempler hos Rydq. I, 158.

uiri, veri, Dat. af verr, Ægtemand. þu, þó eller ðó »dog». Jeg forstaar dette saaledes: Uagtet det er Sönnerne som har reist Ulvs Mindesmærke, og ikke hans [ 99 ]Sida:Antiqvarisktidsk10kung.pdf/109 [ 100 ]samme Uregelmæssighed; ligesaa flere andre Indskrifter. Uregelmæssigheden fjærnes, hvis vi forstaa krati som krati i og derved faa fölgende Verslinjer:

of ąnn í gráti
æi (altid) gjatit láta.

Men dette synes unödvendigt.

30) Rockelstad, Angarns socken, Vallentuna härad, Upland. L. 475. 476, B. 95, 93, D. Il 114, 115, U. F. I, III, 10.

L. 475: ulfr · auk þurmontr · auk · kamal · lata · reisa þina · stina · þar + iftʀ · faþur · sin ·

L. 476: ristu · merki · at · man · metan · sunir · alkoþir · at sin · faþur sterkar ||

På korsets armar: usiti || riti || stina

Fonetisk omskrifning:

L. 475: Ulfr auk Þormondr auk Gamall láta ræisa þenna stæina þar æftʀ faður sinn.

urþi jfr oldtyske Navne Wordolf, Wortwin og lign.
efti i Verset vel udtalt som eft.
alkuþan = allgóðan »meget god», ikke = algóðan »i et og alt god».

Til Slutning nævner jeg, at jeg paa en kristelig Ligsten fra Skärfvum i Vestergötland, af hvis utydelige Indskrift Adjunct Torin sendte mig Aftryk och Tegning, har læst fire allitterende Verspar.

↑ D., ehuru i otydligt; þasa L., B.
↑ iþr U. F.
↑ L. fiarþi; D. har efter auki en rak staf; [fiar?] þi · uki U. F.
↑ muþir L., U. F.; D. efter þ nedre delen af 2 stafvar, hvilka prof. Bugge förmodar tillhöra ett r.
↑ ^5,0 ^5,1 ^5,2 ^5,3 I denna inskrift tecknas runan i, der på grund af de motsvarande isl. formerna dift. æi vore att vänta, såvida inskriftens affattande låge före den allmänna monoftongeringen af æi till ē i fsv. Inskriftens kronologiska förhållande till denna ljudlag är omöjlig att bestämma, om ock förekomsten af r för ʀ angifver jemförelsevis mindre hög ålder. Dock skulle, äfven om inskriften vore äldre än den allmänna fsv. monoftongeringen af dift. æi, möjligheten att beteckna diftongen æi med runan i icke kunna uppvisas ur denna inskrift, enär alla de här förekommande fallen äro sådana, i hvilka redan en urnordisk sammandragning af dift. æi vore möjlig och som alltså äfven i isl. skulle ha monoftong. Uti suin, kirmunr skulle nämligen dift. kunna hafva sammandragits framför konsonantgrupp (jfr Noreen, Altisl. u. anorw. Gr. § 111), och om tilvaron af en dylik sammandragning bär uttalet öppet ä i nsv. Sven, sven vittne (se Noreen, Om behandlingen af lång vokal
↑ 6
↑ 7
↑ 8

[1] D., ehuru i otydligt; þasa L., B.

[2] iþr U. F.

[3] L. fiarþi; D. har efter auki en rak staf; [fiar?] þi · uki U. F.

[4] muþir L., U. F.; D. efter þ nedre delen af 2 stafvar, hvilka prof. Bugge förmodar tillhöra ett r.

[16-5-5] 5,0 ^5,1 ^5,2 ^5,3 I denna inskrift tecknas runan i, der på grund af de motsvarande isl. formerna dift. æi vore att vänta, såvida inskriftens affattande låge före den allmänna monoftongeringen af æi till ē i fsv. Inskriftens kronologiska förhållande till denna ljudlag är omöjlig att bestämma, om ock förekomsten af r för ʀ angifver jemförelsevis mindre hög ålder. Dock skulle, äfven om inskriften vore äldre än den allmänna fsv. monoftongeringen af dift. æi, möjligheten att beteckna diftongen æi med runan i icke kunna uppvisas ur denna inskrift, enär alla de här förekommande fallen äro sådana, i hvilka redan en urnordisk sammandragning af dift. æi vore möjlig och som alltså äfven i isl. skulle ha monoftong. Uti suin, kirmunr skulle nämligen dift. kunna hafva sammandragits framför konsonantgrupp (jfr Noreen, Altisl. u. anorw. Gr. § 111), och om tilvaron af en dylik sammandragning bär uttalet öppet ä i nsv. Sven, sven vittne (se Noreen, Om behandlingen af lång vokal

[6] 6

[7] 7

[8] 8

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]